tirsdag den 10. april 2012

Arbejdsspørgsmål til ”USA’s rolle i Vietnam” til 10/4-2012 :-)

Dominoteorien:
1. Allerede Truman havde været inde på, at hvis et land faldt til kommunismen, så ville de omkringliggende lande også falde. Med Eisenhower fik den navnet ”Dominoteorien”. Hvad mente man, der ville ske hvis man tabte Indokina?
Ifl. Teksten så ville tabet af Indokina medføre at hele Sydøstasien falder som en række dominobrikker jf. Europa -> Kommunismen. 
2. Hvordan så man på henholdsvis Sovjetunionen og Kina i forbindelse med Vietnam?
Der var ikke længere én, men  to, kommunistiske blokke (Kina og USSR). Vietnam var afhængige af Kina,  og dermed blev vietnamkrigen en indirekte krig mellem Kina og USA. Efter Khrusjtjovs fredelige sameksistenspolitik, så man Kina som den primære trussel mod USA i Asien.
3. I teksten nævnes to ”knyttede midler” de militære og de økonomiske. Hvorledes benyttedes disse to? Giv eksempler.
Det Økonomiske Middel:
USA  støttede fattige lande og investerede i dem, for at sikre sig at de var  rustede til at modstå det kommunistiske pres og  at USA havde et  handlekraftigt marked og ikke blev isolerede af Kommunistisk indflydelse  i landene. 
ex. Marshallhjælpen i Europa som skulle sikre en positivitet overfor handel med USA og politisk indflydelse. 
ex. investeringer i Latinamerika 
Det Militære Middel: 
USA  solgte våben, trænede soldater, byggede militærbaser m.m. uden for egne  grænser. Dette var for at styrke landene til at forsvare sig mod  Kommunismen, som kunne føre til isolation af USA
ex. Iran, Irak, Indonesien, Vietnam m.fl.

Imperialismeteorien:

1. Ifølge imperialismeteorien hvorledes kontrollerer USA så sit imperium?
USA har skabt et imperium, der ikke bygger på direkte kontrol, som i de "gamle" kolonimagters verden, men på en indirekte indflydelse. 
Det amerikanske imperium bygger på Økonomisk dominans suppleret med militære: alliancer.
Det  amerikanske Imperium, bliver styret igennem økonomiske midler, hvor man  udnytter underudviklede lande, tager deres råstoffer til lav pris og  gør de modstand foretager man en militær intervention, for at genoprette  et amerikansksindet styre.

2. Hvordan skal man se Marshall-hjælpen til Europa ifølge denne teori? Var det for europæernes skyld?
Der har sikkert været gode intentioner bag amerikanernes økonomiske hjælp til Europa efter 2. Verdenskrig. Men USA havde først og fremmest et behov for et marked, hvor man kunne afsætte sin produktion. Det krævede et "frit" Europa, der med militær assistance fra USA skulle holde Sovjet fra at oversvømme Europa og dermed isolere USA.

3. Var Vietnamkrigen noget specielt ifølge teorien? (s. 167)
Vietnam var bare et resultat af USA's frygt for domino-effekten, man blev nødt til at involvere sig for at forhindre Kommunismens indmarch (Truman-doktrinen)

4. Hvorfor kunne USA IKKE trække sig ud af Vietnam, igen ifølge teorien?
En amerikansk tilbagetrækning i Vietnam ville skade USA's interesser i store dele af Asien. 
USA vil derfor fremstå som svage hvis de trak sig ud af Vietnam. 

Kritikpunkterne s. 168-169

1. Hvad mener I/du om USA’s magtstilling? Ud fra jeres viden om den kolde krig, er det så sandt eller falskt, at der fandtes et amerikansk imperium? Hvorfor?
Der er ikke tale om et traditionelt imperium, men nærmere et økonomisk afhængighedsforhold, hvor USA igennem investeringer binder landet til sig.

2. Tag stilling til om du finder, at Vietnamkrigen var ”tilfældig”, som det nævnes i pkt. 3, eller om det var del af en målrettet politik?
Vietnamkrigen var en ren tilfældighed, krigen som kom et resultat af USAs udenrigspolitik, som var baseret på Truman-doktrinen, man ville bremse 
kommunismen før den bredte sig til resten af Sydøstasien.

3. I pkt. 6 fremhæves det, at handelen med USA bidrager til økonomisk udvikling i mange lande. Kan man også har angribe det synspunkt? Er der dårlige sider ved samhandelen? Hvilke?
Som vi så det med Tyskland og Dawesplanen,  er den økonomiske støtte, som i større eller mindre grad skaber  afhængighed af USA, kun fordelagtig og positiv så længe støtten finder  sted… når støtten frafalder er der stor sandsynlighed for at landet går i  tilbage gang.
Peter og Casper (Charlotte)

torsdag den 29. marts 2012

Historie (Vietnam)


Historie (Vietnam)
Gruppearbejde


1.     Truman doktrinen gik ud på at USA smed nogen penge efter Grækenland og Tyrkiet og stillede sig selv i et positivt lys som et frihedselsket og fredselskende folk.

2.     De var stadig under fransk styre og franskmændene holdt med USA som var liberalister og mod kommunisme. – Det har haft betydning både for USA fordi de ville have dem til at være liberalister og så også franskmændene fordi de kunne få lov til at beholde noget af deres koloni og også for vietnameserne fordi de var trætte af at være ”overtaget.”


3.     Kinas ledelse frygtede en ny konflikt i Indokina, da amerikanske soldater kunne true Kinas sydgrænse.

4.     FNL var bange for at USA skulle gå ind og kæmpe imod dem, for de var ikke direkte imod liberalisme, men imod lederen Diem, et antikommunistisk diktatur.

5.     De var bange for at USA skulle gå ind og tage den sydlige grænse.

6.     Kennedy siger i domino-teorien i 1950: ”Når et land bliver kommunistisk, følger de andre lande automatisk med.”

7.     Man mente at hans ønske var at starte oprørskrige i den 3.verden. Derfor lod man militærrådgivere blive og hjælpe i kampen mod FNL.

8.      Befolkningen kunne ikke lide ham og han undertrykte buddhismen.
              USA støttede mordet på ham.

9.     USA var bange for at kommunisterne skulle overtage og landene omkring skulle følge med. Kommunistisk tankegang er en eksponentiel stigning hvis det altså ikke bliver kontrolleret. – Det kunne ikke retfærdiggøres og det var ikke en god nok begrundelse.  

10. USA går for dybt ind i krigen og de risikerer bare og falde dybere ind (dybere = senere flere soldatere ind i krigen).

11.  Skubbe fjenden ud og generobre landet.
      
       Hvad har vi lært af det?
        - Man skal ikke gå i krig pga. teorier og magtdemonstrationer.

Vietnamkrigen: arbejdsspørgsmål :-)

1.    Forklar kort med egne ord: Hvad gik Truman-doktrinen ud på?
Det var at isolere kommunistiske lande og opdæmme dem. 
2.    Hvorfor definerer man det sydvietnamesiske styre som værende ”antikommunistisk”? Hvem har det haft betydning for?
For at skabe sympati for det sydvietnamesiske diktatur i den amerikanske befolkning.
3.    s. 93 Med egne ord: Hvorfor gik Kina med til en deling? 
Koreakrigen var lige overstået og man havde ikke kræfter til en ny opslidende krig.
4.    Hvorfor tror I, at man officielt kaldte FNL for ”en bred oprørsbevægelse mod Diem”, selvom alle vidste, at den primært var kommunistisk og var ledet fra Nordvietnam?
For ikke at give det indtryk at det var en kommunistisk bevægelse der søgte at lave en revolution i SV, men at det var en folkeopstand mod Diems diktatur.
5.    Det kom til et brud mellem Sovjet og Kina i 1950’erne, hvorefter de var rivaler. Hvorfor var begge interesserede i at få indflydelse i den 3. verden?
Magtkamp mellem modstridende retninger indenfor kommunismen.
6.    Hvordan forklarer Kennedy Dominoteorien? (s. 94)
Hvis ét land blev kommunistisk, var der farer for at flere nabostater fulgte efter. 
7.    Hvad mente man var Khrustjovs (USSR’s leder) ønske? Og hvad gjorde man derfor?
Fredelig sameksistens.
8.    Hvad var problemet med Diem og hvad gjorde USA ved det?
Han var bundkorrupt og undertrykkede sit eget folk, "man" vendte det blinde øje til da han blev myrdet af en gruppe officerer i 1963.
9.    Hvorfor godkender Kongressen en mere direkte rolle for USA? Hvad mener I om begrundelsen?
Episoden i Tonkinbugten medførte at USA gik ind i krigen efter de var blevet "angrebet". 
10. Lyndon B. Johnson, som var blevet præsident efter Kennedy, da denne blev skudt, øgede den militære tilstedeværelse til det toppede i foråret 1968 med 548.000, MEN hvad gik advarslen om kviksand ud på?
USA kæmpede imod Nordvietnam på udebane, de ville derfor møde en større og mere ihærdig modstand, end hvad de amerikanske soldater kunne klare. 
11. Hvad var formålet med Tet-offensiven? Hvad opnåede man i det mindste?
Formålet med tet-offensiven var at vælte det sydvietnamesiske regime. 
Resultat: Militær sejr til USA og Sydvietnam, men psykologisk og politisk sejr for Nordvietnam. I 1968 indledte Nordvietnam og USA fredsforhandlinger. 
12. Hvad var det store problem for den amerikanske hær, som det næsten altid er, når en konventionel hær står overfor guerillaer? (Kunne man sammenligne med noget andet? Nutidigt?)
Man har stationære styrker låst på strategiske vigtige punkter. Man ved ikke hvor fjenden befinder sig. Du kan ikke angribe hvad du ikke kan se. Det er det samme problem i Afghanistan, Irak og Palæstina.
13.  Når man kalder Vietnamkrigen for den første krig ført på tv, hvilke problemer fik USA så, mht. ”search and destroy” – angrebene?
Da den civile befolkning så de ødelæggelser/mord på civile kom krigens grusomhed alt for tæt på. Det blev tydeligt at de amerikanske soldater ikke overholdt Geneve konventionerne.
14. Hvilke grunde kunne der være til, at de amerikanske soldaters moral var lavere end FNL’s? (Spørg Niels om eksempelvis værnepligt J)
Der var indført værnepligt i USA, som et resultat af manglende frivillige. Man tvang derfor unge mænd over stillehavet imod deres vilje for at kæmpe under elendige forhold i et land de ikke kendte , for en sag de måske ikke støttede.
15. Hvorfor accepterede USA at forhandle med Nordvietnam i 1968?
Man indså at man ikke kunne vinde krigen
16. Hvad gik Nixondoktrinen ud på?
Man trak sig gradvist ud, mens fredsforhandlingerne stod på, men man var klar til at slå hårdt igen, hvis NV prøvede at sabotere forhandlingerne.
17. Hvorfor ville USSR og Kina ikke umiddelbart lægge pres på Nordvietnam, for at få dem til at forhandle fred?
Kommunisterne stod i et gunstigt udgangspunkt og havde derfor ikke et behov for at hjælpe amerikanerne.
18. Hvad afstedkom Paris-aftalerne fra januar 1973? Betød det, at krigen var slut?
Man opnåede et kompromis, men eftersom NV beholdt deres tropper i SV, var det en våbenhvile der først sluttede med erobringen af Saigon i 1975.
19. Hvad skal der forstås ved en ”genopdragelseslejr”?
En koncentrationslejr, hvor man blev politisk omskolet, så man kunne genindtræde i det nye samfund.
20. Hvorfor er der så stor tvivl om de vietnamesiske ofres antal? Kan der være forskellige interesser i: 1. at angive dem så lave som muligt? 2. Så høje som muligt? Hvilke?
Amerikanerne havde interesse i at holde tallet lavt, for at fremstå mindre brutale. Nordvietnameserne vil gerne have tallet højt, for at fremstå som martyrer.
21. Hvad medførte bombningerne i Cambodia? 
At kommunisterne kom til magten.
BONUSSPØRGSMÅL: Hvad kan vi lære af Vietnamkrigen?
Du skal have folkelig opbakning inden du bevæger dig ud for dine egne grænser.
Du skal beholde den folkelige opbakning krigen igennem.
Du skal have et erklæret mål for at gå i krig.
Du skal have sat dig ind i kulturen.
made by:
 Majken, Peter og Casper 
Gruppearbejde 29.03.12
 Sandholdt, Ronnie og Kevin
 
1. Forklar kort med egne ord: Hvad gik Truman-doktrinen ud på?
I denne såkaldte Trumandoktrin blev det slået fast, at opdæmning mod kommunismen skulle være et hovedprincip i USA's udenrigspolitik. Den direkte foranledning til erklæringen var de politiske forhold i Grækenland og Tyrkiet. Storbritannien havde kort før erklæret sig ude af stand til at give de vaklende reaktionære regimer i de to lande fortsat militær og økonomisk hjælp.

2. Hvorfor definerer man det sydvietnamesiske styre som værende ”antikommunistisk”? Hvem har det haft betydning for? 
Ngo Dinh Diem var diktator for Sydvietnam. Diems styre er korrupt og undertrykkende.
Vietnam var delt op i Nord/Syd. Den sydlige del var antikommunistisk.

3: s. 93 Med egne ord: Hvorfor gik Kina med til en deling? 
Kina ville støtte Vietnam under befrielsen fra franskmændene. Zhou En Lai frygtede trusler fra amerikanske soldater, og Kina ville ikke være i stand til at kæmpe for at samle Vietnam, hvis der brød en krig ud - Koreakrigen, som bliver nævnt i teksten.

4: Hvorfor tror I, at man officielt kaldte FNL for ”en bred oprørsbevægelse mod Diem”, selvom alle vidste, at den primært var kommunistisk og var ledet fra Nordvietnam?
 (FNL=den nationale befrielseshær. ) - Fordi styret var ustabilt.
 1972: FNL og Nordvietnam starter en landoffensiv - regelret militæroffensiv.(De blev sure)
USA svarer igen med total bombeoffensiv mod Nordvietnam og minering af Nordvietnams havne.(modangreb)
1973: Våbenhvileaftale underskrives - men kampene bryder ud igen (uden USA - giver ingen mening?)
1975: Saigon- regimet kapitulerer. Krigen er forbi 30. april 1975 (Hvem fa'en er Saigon?)

5: Det kom til et brud mellem Sovjet og Kina i 1950’erne, hvorefter de var rivaler. Hvorfor var begge interesserede i at få indflydelse i den 3. verden? 
Begge lande ville støtte befrielseskampen i Sydvietnam.

6: Hvordan forklarer Kennedy Dominoteorien? (s. 94)
Hvis ét land blev kommunistisk, så var der risiko for, at nabolandende også kommunistiske. Derved domino-teorien.

7: Hvad mente man var Khrustjovs (USSR’s leder) ønske? Og hvad gjorde man derfor?
At fremkalde "befrielseskrigen" i den 3. verden.

8: Hvad var problemet med Diem og hvad gjorde USA ved det?
Diem var ikke særlig populær blandt befolkningen og undertrykkede oven i købet landet buddhistiske flertal. USA mente heller ikke, at han var stærk nok til at kunne nedkæmpe FNL. Derfor blev han myrdet af officerer med USA's støtte.

9: Hvorfor godkender Kongressen en mere direkte rolle for USA? Hvad mener I om begrundelsen?
Johnson påstod, at nordvietnamesiske torpedobåde angreb USS Maddox, amerikansk destroyer. Det lyder meget underligt, eftersom der ikke var konkrete beviser på det. Oven i købet havde amerikanske fly bombarderet nordvietnamesiske havne.




Spørgsmål om Vietnamkrigen



1.    Forklar kort med egne ord: Hvad gik Truman-doktrinen ud på?
Trumandoktrinen betragtes som starten på den kolde krig, og den gik ud  på, at USA ville hjælpe Grækenland og Tyrkiet for at undgå kommunistisk indflydelse. På længere sigt skulle USA tage en aktiv rolle i at inddæmme og forhindre spredningen af kommunisme på verdensplan.
2.    Hvorfor definerer man det sydvietnamesiske styre som værende ”antikommunistisk”? Hvem har det haft betydning for?
Sydvietnams regering var nationalistisk, og derfor grundlæggende imod kommunismens ide om ophævelse af landegrænser.
3.    s. 93 Med egne ord: Hvorfor gik Kina med til en deling?
Hvis Kina skulle til at slås mere aktivt for for et forenet Vietnam, kunne de risikere at komme ud i en ny Koreakrig imod USA. Det ønskede de at undgå.
4.    Hvorfor tror I, at man officielt kaldte FNL for ”en bred oprørsbevægelse mod Diem”, selvom alle vidste, at den primært var kommunistisk og var ledet fra Nordvietnam?
Fordi den gik ind for at fremmede styrker skulle smides ud of Vietman. Dette havde længe været et ønske i den brede befolkning. Ved at kalde sig selv for "bred" forsøgte de at signalere, at de var på den almindelige vietnamesers side.
5.    Det kom til et brud mellem Sovjet og Kina i 1950’erne, hvorefter de var rivaler. Hvorfor var begge interesserede i at få indflydelse i den 3. verden?
Kina havde en interesse i at holde amerikanerne fra sine ydre grænser, imens Sovjet gerne ville fremstå som lederne af den kommunistiske blok.
6.    Hvordan forklarer Kennedy Dominoteorien? (s. 94)
Hvis et land blev kommunistisk, var der fare for at det kunne inspirere nabostaterne til at følge trop. Hvis Sydvietnam blev kommunistisk, så mente Kennedy at kommunisterne også ville tage magten i de andre lande i Sydøstasien.
7.    Hvad mente man var Khrustjovs (USSR’s leder) ønske? Og hvad gjorde man derfor?
En intern amerikansk rapport konkluderede, at FNL's kamp i sidste instans var styret af den sovjetiske leder Khrustsjovs ønske om at fremkalde "befrielseskrige" i den 3. verden.

 Vi har lært at Vietnamkrigen hovedsageligt var et produkt af politiske spændinger imellem forskellige stormagter. Krigen endte med et politisk nederlag for amerikanerne, som blev et referencepunkt for USAs udenrigspolitik og militært engagement på fremmet jord.

Arbejdsspørgsmål til ”Vietnamkrigen” 29/3

1. Forklar kort med egne ord: Hvad gik Truman-doktrinen ud på?

Efter Britannien udstedte et nødråb til Washington om de ikke længere kunne støtte Grækenland i deres kamp mod kommunistisk/sovjetisk styre bekendtgjorde USA’s præsident Harry S. Truman at de ville bevilge 300mil. Dollars til Grækenland og 100mil. Dollars til Tyrkiet til deres kamp mos sovjetten. Dette betegnes også som starten på den kolde krig.

2. Hvorfor definerer man det sydvietnamesiske styre som værende ”antikommunistisk”? Hvem har det haft betydning for?

For at skabe sympati med det amerikanske befolkning. Det har indflydelse på Kina.

3. s. 93 Med egne ord: Hvorfor gik Kina med til en deling?

Fordi den sovjetiske leder Viet Minh og Kinas udenrigsminister Zhou En Lai, frygter endnu en konflikt i Indokina, som kunne føre til at amerikanske soldater ville blive sat ind i konflikten og derved true Kina sydgrænser.

4. Hvorfor tror I, at man officielt kaldte FNL for ”en bred oprørsbevægelse mod Diem”, selvom alle vidste, at den primært var kommunistisk og var ledet fra Nordvietnam?

?

5. Det kom til et brud mellem Sovjet og Kina i 1950’erne, hvorefter de var rivaler. Hvorfor var begge interesserede i at få indflydelse i den 3. verden?

Det er et magtspil mellem Rusland og Kina, om at vise vesten at de er militærstærke.

6. Hvordan forklarer Kennedy Dominoteorien? (s. 94)

Hvis Sydvietnam blev kommunistiske så kunne kommunisterne også tage magten i de andre lande i Sydøstasien.

7. Hvad mente man var Khrustjovs (USSR’s leder) ønske? Og hvad gjorde man derfor?

hans ønske var at fremkalde ”befrielseskrige” i den 3. Verden. Kennedy lod derfor amerikanske militærrådgiver Diem i hans kamp mod FNL.

8. Hvad var problemet med Diem og hvad gjorde USA ved det?

Problemet med Deim var at han var meget upopulær i sin befolkning, og han undertrykte landets buddhistiske flertal. Og d. 1. November 1963 afsatte og myrdede en gruppe officerer Deim. Og dette skete med USA’s tydelige støtte.

9. Hvorfor godkender Kongressen en mere direkte rolle for USA? Hvad mener I om begrundelsen?

Fordi Nordvietnam angreb, ifølge USA, den amerikanske destroyer USS Maddox to gange med torpedo angreb. Løgn og latin.

10. Lyndon B. Johnson, som var blevet præsident efter Kennedy, da denne blev skudt, øgede den militære tilstedeværelse til det toppede i foråret 1968 med 548.000, MEN hvad gik advarslen om kviksand ud på?

Jo flere tropper du sender, jo flere er fanget i Vietnam.

11. Hvad var formålet med Tet-offensiven? Hvad opnåede man i det mindste?

Det gik ud på at viet Cong og den Nordvietnamesiske hær angreb 100 forskellige amerikanske delinger i forsøget på at smide amerikanerne ud. De opnåede at man begyndte at forhandle med dem i Paris.

Arbejdsspørgsmål til ”Vietnamkrigen” 29/3

1.    Forklar kort med egne ord: Hvad gik Truman-doktrinen ud på?
Trumandoktrinen betragtes som starten på den kolde krig. Den gik ud på, at USA ville hjælpe Grækenland og Tyrkiet for at undgå kommunistisk indflydelse

2.    Hvorfor definerer man det sydvietnamesiske styre som værende ”antikommunistisk”? Hvem har det haft betydning for?
Fordi de overhovede ikke var kommunister.
Saigon kom til hovedstad, og opbyggede den nationalistiske leder Ngo
Dinh Diem et antikommunistisk diktatur.

3.    s. 93 Med egne ord: Hvorfor gik Kina med til en deling? 
Fordi at det kunne ende med at de amrikanske soldater truede Kina ved sydgrænsen. 

4.    Hvorfor tror I, at man officielt kaldte FNL for ”en bred oprørsbevægelse mod Diem”, selvom alle vidste, at den primært var kommunistisk og var ledet fra Nordvietnam?
-Fordi at alle mennesker har en mening om hvordan tingende skal være. Sidder der kun en ved magten og han bestemmer alt så ved han ikke om befolkningen har en anden mening på samme. Dette kan føre til "krig" mod ham der sider på magten.

5.    Det kom til et brud mellem Sovjet og Kina i 1950’erne, hvorefter de var rivaler. Hvorfor var begge interesserede i at få indflydelse i den 3. verden?
- Det er fordi, så kan de påvirke Amerika, så de har dem som en hjælp. Så de selv kan styre hvad der sker

6.    Hvordan forklarer Kennedy Dominoteorien? (s. 94)
-Han forklarede det som om det havde en Domino efekt. At når et land blev kommunustisk, så ville der ikke gå længe før nabolandet ville blive det. Så ville nabo landet til det andent land blive kommunistisk osv. Men hvis Sydvietnam blev kommunistisk, så ville kommunisterne nem kunne tage magten i hele Sydøstasien.

7.    Hvad mente man var Khrustjovs (USSR’s leder) ønske? Og hvad gjorde man derfor?
Khrustjovs ønske var at oprette en "befrielseskrig" i den 3. verden. 

8.    Hvad var problemet med Diem og hvad gjorde USA ved det?
Kennedy lod derfor amerikanske militæmrådgivere bistå Diem i hans kamp mod FNL. Adskillige af Kennedys rådgivere advarede dog mod at bruge for mange kræfter på at holde Diem ved magten. De tvivlede på, at han kunne vinde over FNL, især eftersom han var upopulær i befolkningen og undertrykte landets buddhistiske flertal. 1. november 1963 afsatte og myrdede en gruppe officerer Diem. Det skete med USA's tydelige state.

9.    Hvorfor godkender Kongressen en mere direkte rolle for USA? Hvad mener I om begrundelsen?
USA gik mere direkte ind i kampen efter Tonkinbugten. Flere of præsident Johnsons rådgivere advarede mod et dybere engagement i Vietnam. "Vi kan komme ud i rent kviksand", sagde senere forsvarsminister Clark Clifford. Johnson fortsatte dog med at sende landtropper til Sydvietnam. I foråret 1968 var 548.000 amerikanske soldater indsat i krigen.

10.    Lyndon B. Johnson, som var blevet præsident efter Kennedy, da denne blev skudt, øgede den militære tilstedeværelse til det toppede i foråret 1968 med 548.000, MEN hvad gik advarslen om kviksand ud på?
Det var en advarelse mod de amrikanske tropper, som kom dybere ned i krigen, hvor landtropperne kæmpede i krigen i Sydvietnam.

11.    Hvad var formålet med Tet-offensiven? Hvad opnåede man i det mindste?
Mâlet var at vælte det sydvietnamesiske regime. Dette virkede ikke og præsident Johnson opdagede hvor langt USA var fra at vinde krigen. 

12.    Hvad var det store problem for den amerikanske hær, som det næsten altid er, når en konventionel hær står overfor guerillaer? (Kunne man sammenligne med noget andet? Nutidigt?)
Guerillaer gik på de mindst befolkede områder, så de lave nålestik mod amrikanske og sydvietnameiske forposter og trak sig tilbage når modparten gik offensiven.

13.    Når man kalder Vietnamkrigen for den første krig ført på tv, hvilke problemer fik USA så, mht. ”search and destroy” – angrebene?
De brugte napalmbomber, hvor flere civile døde, og flere skovområder blev ødelagt.

14.    Hvilke grunde kunne der være til, at de amerikanske soldaters moral var lavere end FNL’s? (Spørg Niels om eksempelvis værnepligt J)
-Hvis man nu sidder langt væk hjemme fra er det ikke nemt at finde entusiasme, slet ikke når du har måske ikke selv har valgt at komme der ned, og skal leve under uhumske forholde.

15.    Hvorfor accepterede USA at forhandle med Nordvietnam i 1968?
Pga. den Amerikanske offentlighed var USA nød til at forhandle med Nordvietnam. I april 1968 indledte Nordvietnam og USA fredsforhandlinger i Paris. 

16.    Hvad gik Nixondoktrinen ud på?
Den gik ud på, at USA gradvist skulle trække sine soldater hjem fra Vietnam, mens Sydvietnam overtog kampen mod FNL. Samtidig skulle fredsforhandlingerne fortsætte. Henry Kissinger tilråddede, at USA's tilbagetrækning foregik i et langsomt tempo, ellers ville Nordvietnam sabotere forhandlingerne, mente han.

17.    Hvorfor ville USSR og Kina ikke umiddelbart lægge pres på Nordvietnam, for at få dem til at forhandle fred?
Så kunne de få fred, og Amrikanerne kunne trakke sig tilbage. 

18.    Hvad afstedkom Paris-aftalerne fra januar 1973? Betød det, at krigen var slut?
-Nordvietnam anerkendte i Paris-aftalerne, at Sydvietnams regering
blev siddende. De nordvietnamesiske soldater blev dog i deres
stillinger i Sydvietnam, og USA trak sine sidste kamptropper hjem.
Men da USA's kongres ngtede at fortswtte den okonomiske state
til Sydvietnam, erobrede Nordvietnam og FNL Saigon i april 1975.

19.    Hvad skal der forstås ved en ”genopdragelseslejr”?
Industri og handel i Syd blev nationaliseret, og titusinder of regimets modstandere og tidligere sydvietnamesiske regeringsembedsmcend kom i "genopdragelseslejre". Det anslås, at omkring 1 mill. vietnamesere frem til begyndelsen af 1990'erne flygtede fra landet. En stor del flygtede over havet i bade, og de fik tilnavnet "bådflygtninge".

20.    Hvorfor er der så stor tvivl om de vietnamesiske ofres antal? Kan der være forskellige interesser i: 1. at angive dem så lave som muligt? 2. Så høje som muligt? Hvilke?
Der er flere forskellige tal i spil og der er flere forskellige grunde til at tallene er sat forskelligt. Den bedste grund er at det ikke skal lyde for voldsomt med de mange mennesker, og endeligt i 1979 faldt Rode Khmer-styret. 

21.    Hvad medførte bombningerne i Cambodia? 
-Bombardementerne forte blot til, at den kommunistiske bevwgelse Rode Khmer fik oget state. I april 1975 indtog Rode Khmer hovedstaden Phnom Penh og indforte sin ekstreme version of kommunismen. Byerne blev tomt for mennesker, og neesten alle
cambodjanere blev tvunget til at leve pa landet som kollektivbonder — i praksis som regimets tvangsarbejdere

Reflektion: Hvad kan vi lærer af Vietnamkrigen?
Der skal helst være fred imellem landene, sådan at der ikke udbryder krig. Krige er åndsvage! USA startede krigen, da de prøve at få kommunisterne ud af Tyrkiet og Grækenland. Ingen af landene ønskede at få et socialistisk styre. Altså, lande skal ikke blande sig i andres konflikter, dette ender oftes i problemer. 

Pernille S, Rebecca & Vicki, 1.N.

torsdag den 22. marts 2012

Gruppe 2 22. marts 2012

Gruppe 2
22. marts 2012


Hvordan er Danmarks tilslutning til Atlantpagten en nyorientering sikkerhedspolitisk ift. Hedtofts holdning s227– inddrag kilden sidst i slideshowet. 
Statsministeren, Hans Hedtoft vil ikke være med i Atlantpagten til at starte med.
Han håbede på at der kunne oprettes en nordisk forsvarsunion.
 
Der var reel frygt for at østblokken/Sovjetunionen kunne invadere os, efter hændelsen i Finland og Tjekkoslovakiet:
Kommunisterne overtog magten i Tjekkoslovakiet. Et sovjettisk støttekup.
 
Statsministeren var bange for at vi skulle stå alene igen, hvis en ny krig brød ud.
Derfor skifter statsministeren mening og vil gerne være med Atlantpagten (NATO).
 
 
Diskuter, hvorfor Hans Hedtoft ændre syn i de to citater s.227 – hvilke årsager ligger bag og hvilke konsekvenser får dette for Danmark.
Sovjetunionen ser lidt mistænkelig på os, da vi har valgt side (vestsiden) og dermed ikke er neutrale længere, efter 200 års neutralitet.
 
 I historie tænker vi både i kortsigtede / udløsende faktorer og langsigtede faktorer – prøv at inddrage denne overvejelse.
 Hvilke langsigtede effekter/konsekvenser fik vores indtræden i NATO?
Vi blev omfattet af musketereden, som betyder, at bliver 1 land angrebet så bliver ALLE lande angrebet! Derfor var vi tvunget med i Afghanistan-krigen, da USA påberåbte sig eden i forbindelse med Al-Quida´s angreb 11/9-2001. Til gengæld havde Irak-krigen ikke noget med dette at gøre, da det IKKE var en forsvarskrig, og det er kun i tilfælde af selvforsvar, at man kan påberåbe sig eden!

Udenrigsminister Gustav Rasmussens tale i Folketinget i marts 1949.


Gengiv hvordan Rasmussen ser på Danmarks sikkerhedspolitiske situation.
Når en udenrigsminister holder en tale bør man altid lytte efter, hvorvidt den lægger op til en ny kurs. Da Danmark havde en vis frygt overfor Sovjetunionen kunne det være interessant at se hvilket syn, der lægges ift. supermagten.
Hvordan ser Rasmussen forholdet mellem Danmark og USSR. Gå i dybden med kilden – Hvad mener Rasmussen, hvilket motiv har han til at have sine holdninger?, er han tendentiøs? Hvordan kan vi bruge denne kilde i historie?
Diskuter  hvad der ligger bag bruddet med neutralitetspolitikken som Rasmussen nævner  i kilden – hvilke årsager ligger bag og hvilke konsekvenser får dette for Danmark, både på kort og langt sigt.

Danmark stod på tidspunktet militært svagt. Et nordisk forsvarsforbund var ikke lykkedes, derfor havde Danmark valget imellem at isolere sig, eller tilslutte sig Atlantpagten. Isolationspolitikken blev af Rasmussen ikke set som en løsning i den nye globalisering.
Der var en frygt for at Danmark skulle ende i samme situation som Tjekkoslovakiet, og der var sovjetisk pres på Finland og derfor ønskede man en stærk forsvarsalliance. Det er værd at nævne at Danmark var strategisk velplaceret i forhold til søkrige.
Det var dog vigtigt for Rasmussen at formidle at Danmarks tilslutning til atlantpagten ikke skulle tolkes som en aggression imod USSR. Det skulle helst kun tolkes som Danmarks ønske om at bibeholde det gode forhold til de allierede fra anden verdenskrig, og ønsket om at bevare freden. Rasmussen var dog heller ikke en stor tilhænger af USSR, men han ønskede heller ikke at lægge for stor afstand til det.
Hermed var der udstukket en ny kurs for Danmark, som historisk havde forholdt sig neutralt og isoleret. Kort sigtet betød denne tilslutning at Danmark var nødt til at opruste. Forsvaret blev udvidet og forsvars buget steg. På længere sigt har det betydet at Danmark har været involveret i samtlige krige og fredsbevarende operationer siden tilslutningen.

Kuppet i Tjekkoslovakkiet og den Nordiske forsvars Alliance

Gruppe 1: Begrebsafklaring og informationssøgning.

I skal undersøge en lang række begreber og begivenheder, som vi ikke kan nå at komme omkring i undervisningen i dag.

-Hvad gik kuppet i Tjekkoslovakiet i 1948-49 ud på? Hvordan kunne dette have betydning for Danmark?

Ifølge sovjetiske arkiver, var der ikke tilfredshed i Moskva med de tjekkiske ledere i 1948. Moskva ønskede en kommunistisk ledelse der gik hårdt frem – og ikke tøvede, som de tjekkoslovakiske kommunister f.eks. gjorde overfor tvangskollektiviseringer i landbruget (den selvstændige bonde bliver tvunget ind i et masseproduktionsapparat). I Radio Prag udtaler en rådgiver til nutidens kommunistiske centralkomite, at folk havde det meget bedre for 20 år siden.
Den kommunistiske leder og statsminister Klement Gottwald meddelte ved et folkemøde på Starometske Namesti, (den gamle rådhusplads), i Prag d.25.februar, at Præsident Benes havde accepteret 12 ministres tilbagetræden fra regeringen. Kommunisterne fik lov at fylde posterne, med Præsident Benes billigelse. Det skyldtes at 3 regeringspartier i netop februar 1948 nægtede at anerkende det kommunistiske partis udnævnelse af yderligere 8 politikomissærer, efter deres forgængere var tvunget ud. Partierne det Nationale Socialistparti, Folkepartiet og det Slovakiske Demokratiske Parti søgte at sige stop overfor kommunisternes stigende kontrol med hele statsapparatet.

Da man i Danmark så, at USSR var villig til at at blande sig direkte i andre landes interne forhold, var det en væsentlig faktor til at tippe holdningen væk fra idealet om neutralitet. Man blev skræmt over til NATO, da man var bange for at det samme kunne ske her!

-Hvad gik det nordiske forsvarsforbund egentligt ud på? Hvorfor kuldsejlede denne ide?
De skandinaviske lande Danmark, Norge og Sverige skulle danne en forsvars alliance, for at hævde deres suverænitet (selvstændighed) imod fremmede magter. Sammen skulle de være så stærke at en eventuel fjende ville have store betænkeligheder ved at angribe dem. Ideen faldt til jorden, da Norge ønskede et tættere forhold til USA, bl.a. pga. deres lange kyststrækning (USA havde verdens største flåde). Sverige derimod holdt stærkt på at være helt fri fra alle andre magter, de kunne tillade sig at være egoistiske fordi de havde en krigsindustri, der var en af verdens største, og desuden var kommet uskadt igennem 2. Verdenskrig. Disse to modstridende ønsker, var det der i sidste ende fik ideen til at falde til jorden.

fredag den 16. marts 2012

Samfundsfag

Valg til Folketinget

I folketinget er der 179 pladser, hvor af de 4 reserverede til Grønland og Færøerne, 2 til hver. Valgretsalderen i Danmark er 18 år, og har været det siden 1978. Før var valgretsalderen 25 år. I Danmark behøver man ikke være medlem af et parti for at stille op til folketinget. Der er 3 måder at stille op til folketinget på: 1) man kan stille op for et allerede eksisterende parti 2) man kan stille om som løsgænger 3) man kan oprette et nyt parti.


Når man taler om mandatfordeling, er der to måder at gøre det på. den første er flertalsvalg i enkeltmandskredse, hvor landet er delt op i mandatkredse. Her går den med flest stemmer videre til parlamentet. Den anden er forholdstalsvalg, hvor kandidaterne er opstillede på landsplan, og opnår mandat efter % stemmer.


I Danmark har vi en spærregrænse på 2%. Spærregrænsen betyder at man skal opnå mere end 2% af stemmerne, for at få et mandat i folketinget. Danmark har en lav spærregrænse, hvilket betyder at befolkningen er bredt repræsenteret. I bl.a. Tyskland har man en høj spærregrænse, for at undgå at ekstremistiske minoriteter får vind i sejlende, som det lykkedes for nazisterne.


Partierne kan opstille deres kandidater på to måder i Danmark. den første er listede kandidater, hvilket betyder at partiets kandidater er rangerede på kandidatlisten. Når man stemmer på partiet går stemmerne altså først til den øverst rangerede. Når nr. 1 har stemmer nok til at opnå mandat i folketinget, går stemmerne til den næste på listen osv. En kandidat kan altså godt opnå personlige stemmer nok til i teorien at opnå mandat i folketinget, men hvis en kandidat højere på listen ikke har fået nok, går stemmerne til den kandidat i stedet. Den anden er sidestillede kandidater, hvilket betyder kandidaterne på partiets kandidatliste er ligestillede. Får nr. 25 på listen altså stemmer nok til at opnå mandat i folketinget, kommer denne også ind. Der er en intern konkurrence i blandt partikandidaterne