Fagenes faglige maskinværksted
torsdag den 29. marts 2012
Historie (Vietnam)
Vietnamkrigen: arbejdsspørgsmål :-)
made by:
Spørgsmål om Vietnamkrigen
Arbejdsspørgsmål til ”Vietnamkrigen” 29/3
1. Forklar kort med egne ord: Hvad gik Truman-doktrinen ud på?
Efter Britannien udstedte et nødråb til Washington om de ikke længere kunne støtte Grækenland i deres kamp mod kommunistisk/sovjetisk styre bekendtgjorde USA’s præsident Harry S. Truman at de ville bevilge 300mil. Dollars til Grækenland og 100mil. Dollars til Tyrkiet til deres kamp mos sovjetten. Dette betegnes også som starten på den kolde krig.
2. Hvorfor definerer man det sydvietnamesiske styre som værende ”antikommunistisk”? Hvem har det haft betydning for?
For at skabe sympati med det amerikanske befolkning. Det har indflydelse på Kina.
3. s. 93 Med egne ord: Hvorfor gik Kina med til en deling?
Fordi den sovjetiske leder Viet Minh og Kinas udenrigsminister Zhou En Lai, frygter endnu en konflikt i Indokina, som kunne føre til at amerikanske soldater ville blive sat ind i konflikten og derved true Kina sydgrænser.
4. Hvorfor tror I, at man officielt kaldte FNL for ”en bred oprørsbevægelse mod Diem”, selvom alle vidste, at den primært var kommunistisk og var ledet fra Nordvietnam?
?
5. Det kom til et brud mellem Sovjet og Kina i 1950’erne, hvorefter de var rivaler. Hvorfor var begge interesserede i at få indflydelse i den 3. verden?
Det er et magtspil mellem Rusland og Kina, om at vise vesten at de er militærstærke.
6. Hvordan forklarer Kennedy Dominoteorien? (s. 94)
Hvis Sydvietnam blev kommunistiske så kunne kommunisterne også tage magten i de andre lande i Sydøstasien.
7. Hvad mente man var Khrustjovs (USSR’s leder) ønske? Og hvad gjorde man derfor?
hans ønske var at fremkalde ”befrielseskrige” i den 3. Verden. Kennedy lod derfor amerikanske militærrådgiver Diem i hans kamp mod FNL.
8. Hvad var problemet med Diem og hvad gjorde USA ved det?
Problemet med Deim var at han var meget upopulær i sin befolkning, og han undertrykte landets buddhistiske flertal. Og d. 1. November 1963 afsatte og myrdede en gruppe officerer Deim. Og dette skete med USA’s tydelige støtte.
9. Hvorfor godkender Kongressen en mere direkte rolle for USA? Hvad mener I om begrundelsen?
Fordi Nordvietnam angreb, ifølge USA, den amerikanske destroyer USS Maddox to gange med torpedo angreb. Løgn og latin.
10. Lyndon B. Johnson, som var blevet præsident efter Kennedy, da denne blev skudt, øgede den militære tilstedeværelse til det toppede i foråret 1968 med 548.000, MEN hvad gik advarslen om kviksand ud på?
Jo flere tropper du sender, jo flere er fanget i Vietnam.
11. Hvad var formålet med Tet-offensiven? Hvad opnåede man i det mindste?
Det gik ud på at viet Cong og den Nordvietnamesiske hær angreb 100 forskellige amerikanske delinger i forsøget på at smide amerikanerne ud. De opnåede at man begyndte at forhandle med dem i Paris.
Arbejdsspørgsmål til ”Vietnamkrigen” 29/3
Pernille S, Rebecca & Vicki, 1.N.
torsdag den 22. marts 2012
Gruppe 2 22. marts 2012
22. marts 2012
Udenrigsminister Gustav Rasmussens tale i Folketinget i marts 1949.
Kuppet i Tjekkoslovakkiet og den Nordiske forsvars Alliance
fredag den 16. marts 2012
Samfundsfag
I folketinget er der 179 pladser, hvor af de 4 reserverede til Grønland og Færøerne, 2 til hver. Valgretsalderen i Danmark er 18 år, og har været det siden 1978. Før var valgretsalderen 25 år. I Danmark behøver man ikke være medlem af et parti for at stille op til folketinget. Der er 3 måder at stille op til folketinget på: 1) man kan stille op for et allerede eksisterende parti 2) man kan stille om som løsgænger 3) man kan oprette et nyt parti.
Når man taler om mandatfordeling, er der to måder at gøre det på. den første er flertalsvalg i enkeltmandskredse, hvor landet er delt op i mandatkredse. Her går den med flest stemmer videre til parlamentet. Den anden er forholdstalsvalg, hvor kandidaterne er opstillede på landsplan, og opnår mandat efter % stemmer.
I Danmark har vi en spærregrænse på 2%. Spærregrænsen betyder at man skal opnå mere end 2% af stemmerne, for at få et mandat i folketinget. Danmark har en lav spærregrænse, hvilket betyder at befolkningen er bredt repræsenteret. I bl.a. Tyskland har man en høj spærregrænse, for at undgå at ekstremistiske minoriteter får vind i sejlende, som det lykkedes for nazisterne.
Partierne kan opstille deres kandidater på to måder i Danmark. den første er listede kandidater, hvilket betyder at partiets kandidater er rangerede på kandidatlisten. Når man stemmer på partiet går stemmerne altså først til den øverst rangerede. Når nr. 1 har stemmer nok til at opnå mandat i folketinget, går stemmerne til den næste på listen osv. En kandidat kan altså godt opnå personlige stemmer nok til i teorien at opnå mandat i folketinget, men hvis en kandidat højere på listen ikke har fået nok, går stemmerne til den kandidat i stedet. Den anden er sidestillede kandidater, hvilket betyder kandidaterne på partiets kandidatliste er ligestillede. Får nr. 25 på listen altså stemmer nok til at opnå mandat i folketinget, kommer denne også ind. Der er en intern konkurrence i blandt partikandidaterne
Det Politiske system I Danmark, gruppe 3
Det Politiske system I Danmark
Gruppe 3: Regeringsdannelse
Hvad er forskellene på positiv og negativ parlamentarisme?
Det positive skal du have et flertal i parlamentet i forhold til negativ må du derimod ikke have et flertal i parlamentet.
Hvem er regeringens overordnede politiske leder?
Statsministrene (Helle Thorning Schmidt) som er leder af det dominerende parti (socialdemokraterne)
Hvad kendetegner en mindretalsregering?
Det er hvis et parti, der sidder i regeringen, som ikke har et flertal med sig, men heller ikke et flertal i mod sig. De er afhængig i af støttepartierne (Socialdemokraterne er afhængig af SF, og de radikale)
1909 havde vi et flertals regering
En kort periode på 3 år 1968-1971 havde vi også flertals regering.
Ellers har det været mindretals regering
Hvor lang er en valgperiode i Danmark?
Valg perioden er på 4 år. Men der kan blive udskrevet valg, hvis regeringen har et flertal i mod sig. Det er dog sjældent at partierne sidder i alle 4 år. Da de kan miste deres parlamentariske opbakning, og der ved at nød til at ud skrive valget før.
Gennemsnitlig sidder en regering i 2.5 år