Artikel analyse

Artikel fra Politiken:
Robot skal erstatte hjemmehjælpen


1: Redegør for hvilke politiske emner artiklen beskæftiger sig med.
- De snakker om økonomi. Det vil spare staten penge hvis det er en robot der støvsuger og ikke en hjemmehjælper. De spare også tid på det. De skal bare tænde støvsugeren, derefter kan de gå igen. I løbet af nogle år ville de måske være tjent hjem igen efter som man ikke skal bruge personer på at få dem ud og støvsuge.


2:
- Det er fordelings politik.

3: Hvis der kommer en holdning til udtryk, diskuter hvorvidt den er til højre/venstre eller moderne/traditionel
- Det kan måske skade de gamle socialt, da mange ser frem til deres daglige besøg af hjemme hjælperen. Man snakker jo at de gamle skal have noget mere socialt i sin dagligdag.

Det tredje rige

Det tredje rige grp 3

1. Hvad taler for at se rigsdagsbranden som et kommunistisk attentat?

Det er starten på det totalitære styre, man eliminerer sine politiske modstandere, ved fængsling og likvidering og får vedtaget nødforordningen der reelt satte forfatningen ud af spillet og gav nazisterne frie hænder.

2. Findes der beviser for, at branden var påsat af nazisterne?

Der findes ingen beviser for at det var nazister der påsatte branden ej heller at det var en sammensværgelse af internationale kommunister/socialister. Gerningsmanden Marinus van der Lubbe, var en hollandsk kommunist/socialist der blev pågrebet nøgen på gerningsstedet.

Det 3. Rige del 2 (gruppe 4)

1. Hvilke ord, eller passager, illustrere tydeligst dens tendens?

”Kun Adolf Hitler kunne redde Tyskland” (s. 83)

”vendepunktet i tiden, skæbnes omsving, troens sejr, skammens år” (s.83-84)

”fædrelandets fader” (s.84)

2. Er der direkte løgne i teksten? (Spørg mig hvis I er i tvivl)

”Fakkeltoget gennem Berlin 30. januar 1933. Ifølge den nazistiske opfattelse

var »Tyskland vågnet«. Billedet her er en rekonstruktion til brug i en

propagandafilm” jf. Billedet s. 84.

”Regeringen vandt 52 % af alle stemmer” (s.85) -> 42%

”Mod ingen af de modstandere, som havde påført den nationalsocialistiske bevægelse så mange blodige ofre, blev der udøvet smålig hævn. Det var den mest ublodige revolution, verden nogensinde havde set.” (s. 85 nederst)

3. Tænk over: ”Hvem skriver historiebøgerne?” Hvorfor kan vi i dag behandle den nazistiske historieskrivning med vantro, og tage afstand fra den?

Sejrherren: dem der sad med magten.

Kilde 50 og 51 ”Undervisningsmateriale”

Gruppe 2: Kilde 50 og 51 ”Undervisningsmateriale” Onsdag 7/2

1. Redegør for problemstillingerne i matematikopgaverne

- Det handler meget om sindssyge ol. og at det koster samfundet en del penge om dagen for at have dem boende på et sindssygehospital. Det render op i en del penge om året. Plus et sindssygehospital koster mange flere penge end et normalt hus. 6 millioner RM at bygge et sindssygehospital hvor det koster 15000 at bygge et normalt hus.

2. Hvad er den egentlige pointe i, at man bruger disse eksempler? Virker de efter hensigten?

- Når man laver matematik fx og det har meget at gøre om noget andet så er det jo klart man for en anden holdning end den man måske havde før. Fx så endte det jo med man slog dem ihjel for at samfundet kunne spare en masse penge.

Kilde 51 Besøg hos en jødisk læge

1. Redegør for hvordan beskrives den jødiske læge?

- Han har fede finger, slasket ansigt, forbryderøjne, briller, krum næse. Det kunne godt lyde som om hun beskriver ham som en der slår ihjel eller en der voldtager tyske piger.

2. Hvordan beskrives Inge? Og hvorfor mon man bruger et nordisk navn?

- Inge er et typisk nordisk navn fordi man får det indtryk af hun er en lille uskyldig blond pige med blå øjne. De bruger navnet Inge fordi Tyskerne bedst kunne lide det de nordiske lande. Når man tænker på jøderne tænker man negativ (fra tysk side) og når man tænker på Inge tænker man uskyldig.

- Dvs. at man sætter modsætninger op, for at danne et tydeligt billede.

3. Hvorfor skelnes der mellem jøden og tyskeren?

- Fordi jøden skal fremstå som noget negativt, i forhold til at tyskerne er ”guder.” Det er netop vigtig at han fremstår som en jøde og ikke tysker.

Historie - Pædagogiske principper og optagelse i Deutsches Jungvolk (2/7 -1012)

Kildearbejde - Gruppe 1, lektion 6

Pædagogiske principper

(I en samtale i 1935 sagde Hitler følgende om sit syn på ungdomsopdragelse:)

Hvilke egenskaber ligger Hitler vægt på?

• Et altetisk rovdyr
• Styret af egne drifter – dog skal man besidde selvbeherskelse
• Styrke
• Overvinde dødsfrygten
• Opdragelse i kraft af fysiske prøver og tests
• Heroisk ungdom
• pligt overfor den fremtidige stat

Hvad er Hitlers syn på akademisk viden?

• intellektuel opdragelse er unødvendig
• Viden skal tilegnes gennem erfaringer

Hvad kan formålet med denne pædagogik være? hvad skal de unge mennesker opdrages til?

• At være uforfærdet, frygtløs og stærk
• fuld kontrol over sig selv
• Den tyske ungdom skal opdrages til at være kampklar soldater – overfor systemet

Optagelse i Deutsches jungvolk

(optagelsesceremonien for IO-årige drenge, der fandt sted på Hitlers fødselsdag, stammer fra Hitlerjugends Trierafdeling 1940)

Hvorfor er det vigtigt at ceremonien bliver markeret så formelt?

• For at markere vigtigheden af den ed som aflægges
• fremme ærefrygten
• det er formelt og offentligt for at markere en social accept
• ceremonien kan vække associationer til ritualer som konfirmation – i det ceremonien omtales som skælsættende og hellig – man tilhører føreren

Ifølge eden, hvad er det så drengen siger ja for al tid fremover?

• Troskab og loyalitet med føreren
• binde sig til føreren (du tilhører føreren)
• modtaget i fællesskabet (en del af det officielle samfund)

Hvordan passer det med Hitlers pædagogiske principper?

• den totale troskab til føreren høre godt sammen med en frygtløshed. det er vigtigt med en absolut tillid og villighed til at ofre sig – hvis man skal følge nogen blindt.
• I Hitler jugend aflægger man en ed som forpligter til troskab mod føreren (ikke landet) og ifølge Hitler er det også en vigtig del af de unges opdragelse – de har pligt til at kæmpe for statens nationalsocialistiske fremtid.

Historie - Livet i Nazi-Tyskland (7/2 - 2012)

Det økonomiske liv under nazismen

1. Ud fra en overordnet betragtning, var nazisternes økonomiske politik så en succes eller fiasko? (Inddrag Tabel 12.)

- arbejdsløsheden faldt, med et stort fald fra ca. 8% ledighed til ca. 1,3% ledighed (tabel 12) blandt arbejdsstyrken. På overfladen skete der positive forandringer for den tyske befolkning, men under overfladen hang tingene ikke sammen - fiasko

2. Hvilke konkrete tiltag iværksatte man for at nedbringe arbejdsløsheden?

- en finansiel støtte til nystiftede ægteskaber, imod at kvinden trak sig tilbage fra arbejdsmarkedet (arbejdsstyrken mindskes)

- den resterende arbejdsstyrke + lidt mere, blev så vidt muligt ansat i rustningsidustrien

3. Hvad er det strukturelle/langvarige problem ved det?

- oprustningsindustrien kræver arbejdskraft og nogle må opgive deres virksomhed for at stille arbjedskraft til rådighed

- ingen eksport, og dermed ingen udefrakommende indkomst til at dække import udgifter til råvare m.m.

- ingen forhøjet skat til at betale udgifterne til f.eks. import at råvare. Derimod optages store kredit lån.

- Man har ikke reelt skabt nye arbejdspladser, man har bare mindsket arbejdsstyrken.

Økonomisk mirakel?

1. Dagens tekst sætter umiddelbart spørgsmålstegn ved, at det var et økonomisk mirakel, men hvorfor egentlig det? – Arbejdsløsheden blev praktisk taget udryddet, købekraften steg, antallet af strejker faldt til 0 under nazisterne, så gik det ikke fint?

- arbejdsløsheden faldt i kraft af at man fjernede en stor del af arbejdsstyrken og ansatte den anden del til oprustning af staten.

- Der var altså ikke nogen international handel som kunne tilføre økonomisk værdi til landet. man havde altså et internt økonomisk kredsløb.

- Af denne grund blev der heller ikke tilført penge til import af nødvendige vare.

- Udgifterne blev dækkede af kredit lån – og ikke af skatter.

- Man afskaffede fagforeningerne, som forhandlede problemer mellem virksomheder og arbejdere, altså var der ingen til at håndtere problemer eller arrangere strejker. Folk var altså ikke nødvendigvis mere tilfredse, eller havde færre problemer – der var bare ikke nogen til at gøre noget ved det

2. Hvilken effekt har de umiddelbare successer haft på den enkelte tysker?

- Den enkelte tysker oplever en økonomisk fremgang og stabilisering

- Der er stor opbakning til den nye regering, som har skabt et ”mirakel”

3. Hvis man ikke var gået i krig, hvordan ville økonomien i Tyskland så se ud på lang sigt?

- på lang sigt ville man sandsynligvis have nogle kreditorer som ville have deres penge igen – altså ikke flere lån til finansiering

- tilliden til den tyske valuta ville igen falde, da landet kun handler internt

- man ville ikke have råd til nødvendige råstoffer og fødevare importeret ude fra.

- arbejdsløsheden ville igen stige, da man ingen penge har til at betale arbejderne

- for at indgå den helt store krise ville man være nød til at hæve skatten betydeligt, og igen, arbejderen får ingen, eller næsten ingen, løn.

Kort sagt: Den Tyske økonomi ville med største sandsynlighed bryde sammen

Den åndelige mobilisering af tyskerne

1. Forklar hvad der menes med citatet: ”Vi var i 1914 gjort materielt våbenfør som intet andet folk. Hvad vi manglede, var den grundlæggende åndelige mobilisering i landet, der ligger til grund for den materielle oprustning. Vi har ikke tabt krigen, fordi vore kanoner svigtede, men fordi vore åndelige geværer ikke skød.”

- Den tyske befolkning havde ikke oplevet 1. verdenskrig krigen, da den er foregået uden for landets grænser

- Folket var ikke mentalt beredt på at ofre sig for de magthavendes krig

2. Hvordan griber man denne ”åndelige mobilisering” an?

- fremme national stolthed gennem undervisningen i skolerne

- fremme heroisme, disciplin og fædrelandskærlighed

- Bog brændinger af bøger med humanistiske eller pacifistiske synspunkter

Hitler-Jugend

1. Hvad var formålet med Hitler-Jugend?

- opdrage ungdommen

- gøre ungdommen beredt til at ofre sig for fædrelandet, folket og føreren

2. Hvorfor mon det appellerede til ungdommen?

- Ungdommen havde et ønske om at skabe et nyt Tyskland

- mange i det nazistiske parti var relativt unge (30’erne) og en stor del af lederne havde være ved fronten i 1. Verdenskrig – altså idealiserede man ”krigshelte” som kæmpede for at skabe et nyt og bedre Tyskland

3. På side 59 er der et kort rids af, hvad der blev pålagt specielt drengene i Hitler-Jugend. Hvad vil I sammenligne dette med?

- aldersmæssigt svare det til folkeskolen. Det sted vi, ud over hjemmet, modtager ny viden, danner en stor del af vores identitet, lærer om samfundets normer og regler.

- Nord Korea – den sidste rigtige totalitærstat

- Sparta

- militær uddannelse

Bemyndigelsesloven

Følgerne af rigsdagsbranden blev en voldsom hetz mod kommunister og socialdemokrater. SA-terroren antog uhyrlige dimensioner. Dagen efter branden udstedte rigspræsidenten nødforordningen af 28. 2. til beskyttelse af folk og stat.

1. Er forordningen (Kilde 2) lovlig? Hvad kalder man normalt den form for tilstand, som hermed indføres?

Nej. Forfatningen blev sat ud af kraft, og folks demokratiske rettigheder blev suspenderet. Det kan sammenlignes med den amerikanske ”patriot act” i dag. Denne tilstand kaldes normalt for undtagelsestilstand.

(kilde 2 )

2. Hvad er vel den egentlige hensigt med forordningen?

At fjerne forhindringer for højrefløjen (NSDAP). Så de får ”carte blanche.”

3. Kilde 3: 3) Hvordan kan man forklare, at den tyske rigsdag stemmer for en lov, der faktisk er ensbetydende med, at rigsdagen op­hæver sig selv?

Nazisterne har fyldt Kroll operaen med SA bøller og udenfor er der et stort opbud af SA i civil, man forhindrer derved kommunisterne i at få adgang til den midlertidige Rigsdag, når man skal stemme. Opbuddet af SA tvinger Rigsdagen til at godkende forordningen.

4. Overvej, hvorfor Göring og andre topnazister under ’Nürnbergprocessen 1945-46 med fordel kunne henvise til bemyndigelsesloven af 24.3.1933.

Det var en lov der var vedtaget af Rigsdagen, så umiddelbart har de ikke gjort noget ulovligt, de har holdt sig inden forfatningens rammer, da der på det tidspunkt var erklæret undtagelsestilstand.