fredag den 16. marts 2012

Det Politiske system I Danmark, gruppe 3

Det Politiske system I Danmark

Gruppe 3: Regeringsdannelse



Hvad er forskellene på positiv og negativ parlamentarisme?

Det positive skal du have et flertal i parlamentet i forhold til negativ må du derimod ikke have et flertal i parlamentet.
Hvem er regeringens overordnede politiske leder?

Statsministrene (Helle Thorning Schmidt) som er leder af det dominerende parti (socialdemokraterne)
Hvad kendetegner en mindretalsregering?
Det er hvis et parti, der sidder i regeringen, som ikke har et flertal med sig, men heller ikke et flertal i mod sig. De er afhængig i af støttepartierne (Socialdemokraterne er afhængig af SF, og de radikale)
1909 havde vi et flertals regering
En kort periode på 3 år 1968-1971 havde vi også flertals regering.
Ellers har det været mindretals regering
Hvor lang er en valgperiode i Danmark?

Valg perioden er på 4 år. Men der kan blive udskrevet valg, hvis regeringen har et flertal i mod sig. Det er dog sjældent at partierne sidder i alle 4 år. Da de kan miste deres parlamentariske opbakning, og der ved at nød til at ud skrive valget før.

Gennemsnitlig sidder en regering i 2.5 år

Lovgivningsprocessen


Lovgivningsprocessen i Folketinget foregår i flere forskellige faser. Hvilke faser er der tale om?
Førstebehandling: lovforslaget bliver gennemset, af formanden for folketinget samt partierne. Partierne samt formanden får her lov til at komme med indvendinger og forbedringer til lovforslaget. 
Andenbehandling: folketinget stemmer om vedtagelse af lovforslaget
Tredjebehandling: dronningen/kongen samt den ansvarlige minister inden for lovforslagets område underskriver lovforslaget hvorefter det så bliver offentliggjort. 
  Hvornår kan et lovforslag sendes til folkeafstemning?
Efter at dronningen og den enkelte minister som har fremsagt lovforslaget og begge parter har skrevet under sendes lovforslaget til folkeafstemning.
Hvilke forskellige former for politisk deltagelse nævnes i teksten?
Valgdeltagelse, medlemskab af et politisk parti, støtte til politisk organisation eller politisk parti, lobbyisme, medlemskab af interesseorganisation, medlemskab af grænserodsbevægelse, udtrykke egne holdninger i medierne, demonstrationer, boykot, strejke, terrorisme. 

Hvilket fagbegreb bruges til at beskrive, at forskellige udefrakommende interesser systematisk inddrages i lovgivningsarbejdet?
Interesse-netværk eller korporatisme

 Kenny, Uffe, Natascha & Casper

Samfundsfag - Det Politiske System - gruppe 1


David Eastons definition af politik er; ”den autoritive fordeling af værdier med gyldighed for et samfund”. Det betyder altså at politikkerne bliver givet autoriteten og ansvaret for at fordele eksempelvis skattekronerne ud på en sådan måde, at det afspejler de værdier vi har. Hvis vi som vælgere ønsker bedre ældrepleje vil der gives flere penge til netop dette. Hvis vi ønsker mindre militær vil der blive skåret i forsvarsbudgettet. Der er også nogle ting der bare skal være penge til, som politiet. Det er så opgaven for politikkerne at effektivisere politiet, så det bliver så billigt som muligt, uden at det samtidigt bliver for dyrt.
Modellen viser en proces hvor det politiske system påvirker omgivelserne og omgivelserne påvirker det politiske system. Det er en cirkulær model.
Det danske politiske system er åbent – derfor bliver alle enhederne i modellen påvirket. Det gælder også internationalt, et eksempel kan være den internationale økonomi, såsom børsfald eller valutaændringer – dette påvirker både det politiske system og deres beslutninger, samt danskernes opfattelse af den førte politik.
3 eksempler på politiske feedback-mekanismer:
Input-output og outcome. Politikerne træffer beslutninger i forhold til, hvordan folket reagere.
- politikkerne vælger at lukke et plejehjem. Nu skal de ældre flyttes over på et nyt plejehjem, hvordan vil folk reagere? Tilslutning og krav.
- lukning af skoler, hvordan vil folk reagere.
- dyrevelfærd, hvordan vil folk reagere.
Implementering betyder at folketinget vedtager en lov, som bliver sendt videre til den udøvende magt, som er ministeriet. Det er derefter ministeriets opgave at sørge for at denne lov bliver ført ud i livet.
Et konkret eksempel kunne være at der blev lavet en ny skattelov. Denne bliver så sendt til finansministeriet, som skal sørge for den bliver håndhævet. 

Søs, Narek, Stephanie, Christian & Vicki

torsdag den 15. marts 2012

Cuba krisen - USA


-        USA lovede ikke at angribe Cuba med forbehold til deres …?
-        Fredelig løsning uden åben ild foretrækkes.


RUS & USA.
-        Raketter blevet modernificeret. (RUS påtaler dem at det er ren krigsparade)
-        Det er efter Cubas eget ønske, at vi befinder os der hvor vi er. (USA’s svar på deres tilstedeværelse)
-        Formålet er at hjælpe til at genskabe harmoni. (USA’s hævdede formål)
-        Uden interesse at skabe uro. (^)
-        Offensive signaler bliver opfanget af RUS.  
-        Masseødelæggelses missiler bliver fremstillet og påtalt som uansvarligt af RUS.
-        Tæt allieret gennem mange år førhen. (Ifølge USA er det USA’s synspunkt på deres forhold.)
-        USA: ”Intet ønske om krig.”

RUS: I har intet samarbejde med Cuba. Ren udnyttelse.
USA hævder: Dobbeltmorale kommer til udtryk. (Sammenligner med Berlin)
USA:” Vi har kun missiler i tilfælde af defensive resursemangel.”
USA beskyldes for at ville belære resten af verden om Amerikas politik.
USA: Det har aldrig været på tale at belære andre. 

Daniel

Cuba krisen - Rusland

Sovjet prada

Den russiske leder Danjel sidder allerede med et stort smil, og er helt parat til den indgående debat. Partiet ser kampparate ud, og skal nok kunne forsvare nationen mod de onde amerikaner. Som ser mindre oplagte ud.

Sovjet: Det er vigtigt at der ikke kommer til konflikt mellem vores .. krigens love – vi rækker jer fredens hånd, så er det op til jer om i vil tage den. Vi vil gerne have dette løst med fred.

USA: holder en tale om de forskellige raketter på øen, som de ikke er glade for. De vil gerne have det løst fredeligt.

Sovjet: Det  er efter Cubansk ønske at vi er på deres ø, så vi kan hjælpe Cuba så de kan leve i fred og kan udvikle sig i takt med deres ønsker.

USA. Har ikke noget imod at der er på Cuba, men de har noget imod deres våben på Cuba.

Sovjet: Hvordan kan i forsvare at i har raketter på Tyrkiet som peger mod Moskva.

USA: Det vil aldrig blive brugt offensivt men defensivt – det er jeres raketter ikke.

Rusland: Det er dobbeltmoralsk spil fra Amerikas side, at sige at de ikke må have raket baser så langt fra Amerika, når de ikke er rettet mod USA . Men de har raketter mod Rusland.

USA: mener at de har raketter der er designet til masse ødelæggelse.

Rusland: er sur over det dobbeltmoralske spil.

USA: mener at de tvinger Cuba til at tage del i sovjet, - udnyttelse af dem.

Rusland: det er mere udnyttelse at prøver på at boykotte deres vare og erstatte deres leder.

USA: vi har tilladt en udvikling på Cuba, der kunne tillade dem at vælge deres egen leder- han var ikke ok i starten men er blevet tvunget til at være mere tro mod befolkningen.


Spørgsmål: USA hvordan ved i hvad Cubas vilje er : det ved vi igennem det tætte samarbejde vi har haft med Cuba de sidste år, vi ser dem som fredelige folk, som ikke vil bruge raketter osv.

Hvordan ved i at det ikke har ændret sig: Sovjet: I siger i stadig har et samarbejde med Cubanerne men det kan jo ikke passe når i har boykottet det, så i  kunne få indflydelse på deres ledelse.

USA: hvad synes i så om den måde i behandlede menneskerne i Berlin.

Sovjet: Cuba havde satsede på at Amerikanerne vil have deres sukker. Men så kommer der en pludselig boykot fra jeres side.
Hvilken loyalitet har Cubanerne: USA: det kan vi jo ikke vide, men vi ved at vi er loyale imod dem.
Hvad med eksil cubanerne USA: de prøver på at skaffe verdensfred.

Rusland mener det er dobbeltmoralsk at forsyne sig med at de gerne vil have fred og ingen trusler mod det vestlige men det er okay i det østlige.

USA: vil gerne have at Rusland nedruster først og derefter vil de nedruste. De er ikke interesseret  i oprustningen der er ved at ske, da de mener det er en trussel mod hele verdensfreden.

Hvad er henholdsvis USA og Ruslands erfaring med krig. USA; Kriserfaring har USA en stor erfaring med at deltage i krige for at skabe fred. De har ingen ønske at kæmpe for verdensherredømmet som Rusland vil.

Rusland: mener ikke at de stræber efter verdensherredømme. De mener USA vil have den totale kontrol over politi osv. De er snæversynet.

Rusland mener at USA presser andre lande til at tage del i deres politik.

Kim

Generelt om paneldebatten


Rusland starter med en kort indlæg. USA kommer derefter med et deres indlæg. Diskussionen går i gang, hvor Rusland og USA ’kæmper’ imod hinanden. USA fører kort, hvorefter Rusland kommer stærkt igen. USA vinder (i vores paneldebat) da Rusland ikke har mere at sige.
Historikerne kommer på banen, og stiller spørgsmål til USA. Rusland blander sig, da de har en holdning til spørgsmålet og USA's syn på spørgsmålet. Der er mange spørgsmål til USA. Rusland vil meget gerne blande sig i debatten. USA ligger meget vægt på at de er et fred elskende land, hvorimod Rusland spiller imod dem med at de er dobbeltmoralske. Historikerne kommer igen på banen. Rusland lever i troen om at de er de bedste. USA og Rusland kommer med deres bud på hvad der er forskellen på de to forskellige holdninger.

Cuba Krisen - hvem laver hvad?

Torsdag d. 15 marts 2012 

Hvem laver hvad?
Daniel skriver om USA
Kim skriver om Rusland
Stephanie skriver om det generelle ved Cuba krisen
Ronnie skriver om historikerne
Vicki skriver om det generelle indtryk af paneldebatten

Grupperne
Rusland: Casper, Danjel & Pernille Nowak
USA: Sara, Kevin & Charlotte
Historikerne: Søs, Natacha, Mikkel, Uffe & Pernille S

Cubakrisen - indledning

Cubakrisen er en betegnelse for den alvorligste konfrontation mellem de to supermagter USA og Sovjetunionen i 13 dage i oktober 1962, truede hinanden med atomvåben.

Menneskeheden har aldrig været tættere på en atomkrig! Årsagen for det er at Sovjetunionen påbegyndte opstilling af en række raketanlæg til fremførelse af mellemdistance raketter, som blev opdaget af et amerikansk spionfly. Disse raketter ville kunne nå Washington D.C. og en masse andre mål i USA.

Mandag d. 22 oktober sendte præsidenten et personligt brev til Krustsjov. Først fredag aften kom der et brev fra Krustsjov, hvor han lovede at fjerne raketterne fra Cuba mod at USA på sin side ikke angriber Cuba og trække sine raketter tilbage fra Tyrkiet.

Udgangen på krisen blev dengang opfattet som en klar nordamerikansk sejr og specielt som en personlig triumf for Kennedy og et tilsvarende nederlag for Sovjet og specielt for Krustsjov, der ifølge ham selv havde taget beslutningen om raketterne i Cuba temmelig impulsivt efter en indskydelse han fik på en morgentur i Bulgarien noget tid før.

mandag den 12. marts 2012

Religion - aktiv dødshjælp - d. 12. marts 2012


Aktiv dødshjælp!

1.   Hvad er aktiv dødshjælp?
-       Man hjælper et menneske med at dø
-       Døden = undgå smerten
-       Man slår et andet menneske ’ihjel’
-       Hjælpe et andet menneske med døden
-       Lægerne foretager en aktiv handling = døden
-       En ’aflivning’
-       Efter patientens ønske

2.   Hvilke problemer kan være forbundet med aktiv dødshjælp?
-       Imod lægeløftet
-       Etisk korrekt?
-       Hvad med efterladte?
-       Ønsker personen virkeligt at dø?
-       Ulovligt
-       Tænker patienten klart/rationelt?
-       Hvem skal være bøddel?
-       En etisk gråzone

3.   Hvad mener jeg om aktiv dødshjælp?
-       Man vælger selv hvordan/hvornår man dør à værdig død
-       Familie + patient fortjener en god afsked
-       Vigtigt med regler
-       Værdighed /uværdigt 

Fælles på klassen 

fredag den 9. marts 2012

Molins Model: Socialdemokraterne


yderfaktorer: styrtdykket i meningsmålingerne efter regeringsdannelse,
interessefaktorer: mere fokus på interessefaktor --> ideologi
                                                                      --> vælgere/kernevælgere
parlamentariskfaktor: den parlamentariske faktor har skadet partiet --> vælgere stadig glade for regeringen 
+ pragmatisk <=> kan koste på ideologien
personfaktor: mangler hos Helle --> kritik på karakter
valg af standpunkt: skaffe arbejdspladser til almindelige danskere (krise 2008/09 -->

Uffe, Narek, Mikkel, Charlotte, Søs, Natacha, Stephanie, Pernille N, Sara, Casper 

Molinsmodellen - Venstre


Ydre faktor: Midter vælgerne er klar til en mere liberal politik – vælgerne har forandret sig. Vi skal betale vores gæld af, have arbejdsløsheden sat ned, finansgælden, ældrebyrden (de gamle er blevet en belastning for samfundet), de offentlige interesser skal i balance, velfærdssamfundet skal består, der skal dog ske ændringer.  Meningsmålinger.

Interesse faktor: Venstre prøver at få magten tilbage, og arbejder videre på Anders Foghs skattestop. De vil skære ned på de offentlig støtter. De tager mere hensyn til de traditionelle kernevælgere igen. Ideologi à skattelettelser.

Opinions faktor: Venstre har nogle standpunkter som tiltaler vælgerne. Krisesind (du ved du er i krise, og kan finde på at vælge nogle politiske interesser som man normalt ikke ville vælge) / reformer.

Parlamentarisk faktor: Lars Løkke har sat et nyt projekt i gang, sådan at han til næste folketingsvalg bliver genvalgt til statsminister. Projektet bliver testet til kommunevalget i 2013.

Person faktor: Lars Løkke har tidligere været involveret i nogle skandaler, som stadig kan have indflydelse på hvordan vælgerne ser på ham. Så sent som denne uge har der været en skandale med Lars Løkke igen – rygekabinen. Samtidig er han heller ikke den mest sympatiske person, men han har dog tale evnerne i orden og dette gør at folk vælger ham.

Valg af standpunkt: Reelle skattelettelser. 

Kevin, Daniel, Danjel, Henriette, Rebecca, Pernille, Kim & Vicki

torsdag den 1. marts 2012

Konservative

Video:

Podcast Venstre

Partiet Venstre

Andrei A. Zjdanovs tale ved Kominforms oprettelse 22. sept. 1947


1.    Hvem? – Hvilken kildetype er der tale om? Kan kilden være skrevet med et andet formål, end at beskæftige sig med sit emne? Hvem var modtager?
En repræsentant fra det sovjetiske kommunistparti ó officiel holdning fra USSR
En tale ved oprettelsen af Kominform (kommunistisk informationsbureau). Taler til umiddelbare tilhører -> rettet mod hele verden

2.    Hvad? – Hvad er det rent indholdsmæssige i kilden? Bliver der opstillet præmisser / syn / holdninger, som ganske enkelt ikke holder vand? Er der udeladelsessynder, hvormed jeg mener; er der steder, hvor forfatteren har lavet følgeslutninger, som enten skal forklares bedre, eller som ikke er holdbare? Er det begrænsninger eller muligheder der lægges vægt på? Er der tale om tendens?
Politisk ytringsfrihed -> USA/USSR -> kapitalistisk kapitalisme -> imperialisme,
USSR´s rolle i 2. Verdenskrig:
Formål: opdeler verden

Den Kolde Krig & Truman

Brain storm

·      USA vs. Sovjetunionen (USSR) (1991)
·      Oprustning af – våbenkapløb
·       Sovjetunionen bryder sammen i 1991
·      Def. af Den kolde krig: aldrig ”rigtig” krig
·      Ellers er en krig varm – der hvor man skyder hinanden
·      Indirekte konflikter: Korea, ’Vietnam’, ’Sydamerika’, ’Afrika’, Afganistand, Iran/Irak

Truman

 
       Kilden:                              Skrevet af en som holder med USA
Hvem:                               Præsident Harry Truman
Hvad:                                - USA bliver nød til at hjælpe Grækenland og Tyrkiet økonomisk,
                                           da England ikke har midler til det
                                           - USA stiller sig selv i et positiv lys
                                                  - Frihedselskende folk
                                                  - Han taler for at alle skal være frie og have fælles rettigheder
                                                  - Økonomiske velstand
       Hvorfor og hvornår:    12 marts 1947 hvis Grækenland falder til kommunisme vil dette                                                       brede sig til Tyrkiet og der efter til resten af Mellemøsten
                                          (Domino effekten)  
Perspektivering:           I dag er der økonomisk krise i verden, og landene hjælper
                                           hinanden på kryds og tværs. Kina er i løbet af de sidste 10 år
                                           blevet kæmpe, og de hjælper verden økonomisk, når de køber
                                           varer fra hele verden. I dag kan USA ikke hjælpe alle, som de
                                           kunne dengang. Hvis situationen ville forekomme i dag, ville Kina
                                           være dem som skulle træde til og hjælpe pga. deres stærke
                                           økonomi. Men da Kina ikke blander sig i andre landes interne
                                           problemer, ville dette aldrig ske (det er bad for business!)