Historie

Hvordan skal din historieopgave disponeres?
0. Overordnet Emne
Den titel du får af din lærer. Her Tyskland i mellemkrigstiden
1. Titel
En titel du selv formulerer, hvor du indkredser opgavens emnefelt. Eks. NSDAP’s vej til magten
2. Indledning med problemformulering
Her forklarer du, hvad det er for et emne, du vil beskæftige dig med. Du kan kort introducere emnet, så læseren er klar over, hvad det drejer sig om. Indledningen skal munde ud i en problemformulering, dvs. ét eller to-tre sammenhængende spørgsmål, som du søger svar på.
3. Materialepræsentation
I dette afsnit om materialepræsentationen kan du præsentere det materiale, du har valgt at basere din opgaves undersøgelser på, og kort forklare, hvorfor du anser dette materiale for pålideligt.
Argumenter, der ikke kan bruges: ”Den handler om emnet”, ”den er let at læse og forstå” eller ”den er spændende” - bruger I den slags søgekriterier ender I med folkeskole-læselet-bøger.
4. Hovedafsnit
Her behandler du din problemformulering trin for trin ved hjælp af dit materiale.
Vi arbejder med tre taksonomiske niveauer i faget historie.
1.    Redegørende niveau – hvad, hvem, hvor – en slags baggrundsviden for arbejdet videre.
Det kan sagtens være baseret på grundbøger, men må ikke være et referat. Det centrale er, at det har sammenhæng med ens opgave.
Det næste taksonomiske niveau er analyse.
         2.    Analyserende niveau – hvorfor, hvordan og   
hvilke/n.
Her skal vi have kilderne på banen J Vi skal have kildekritikken i spil.
1.Hvem? – Er der specielle forhold ved forfatteren der gør, at man skal være mere eller mindre kritisk over for evt. alternative motiver? Kan kilden være skrevet med et andet formål?

2.Hvad? – Hvad er det rent indholdsmæssige i kilden? Bliver der opstillet præmisser, som ganske enkelt ikke holder vand? Er der udeladelsessynder, hvormed jeg mener; er der steder, hvor forfatteren har lavet følgeslutninger, som enten skal forklares bedre, eller igen simpelthen ikke er holdbare? Er det begrænsninger eller muligheder der lægges vægt på? Er det glasset halvt tomt eller halvt fuldt?

3.Hvorfor og hvornår? – Det vil være et uddybende punkt efter i har bearbejdet de to første punkter; Hvorfor bliver der lagt vægt på lige præcis det og ikke det andet i kilden? Har det sammenhæng med hvornår kilden er skrevet? Altså kan kilden læses ind i en anden debat, end det umiddelbare?

4.Perspektiver de forskellige argumenter de forskellige kilder benytter. Er der nogen af dem der ”holder vand” i dag? Er nogle af debatterne evigtgyldige?

        3.    Perspektiverende niveau

Det øverste taksonomiske niveau er diskussion, hvor det ikke handler om ”Jeg synes altså, at de var vildt ukloge i 1930’erne – de kunne jo bare have læst historie”.
Det handler om at diskutere fagligt ud fra et spørgsmål og forholde sig til to forskellige syn på en sag (typisk for en diskussion)
F.eks.: Var det en demokratisk proces, der førte Hitler til magten? Eller Var Hitler kommet til magten uden krakket på Wall Street?

Der kan evt. blive tale om delkonklusioner efter et hovedafsnit alt efter emnets karakter.
Husk, at du her bør arbejde med enkelte originale kilder og ikke kun med fremstillinger.
5. Konklusion
Her tager du stilling til, hvad du er nået frem til i forbindelse med din problemstilling. Afsnittet kan evt. have form af en opsummering af delkonklusioner. Måske kan problemstillingen ikke besvares entydigt og sikkert. Så skal det fremgå – og det skal fremgå, hvorfor det forholder sig sådan.
6. Kildehenvisninger og noter
Man skal kunne se, hvor du har dine oplysninger fra. Selvfølgelig skal der altid være henvisninger efter citater, men du skal også angive, hvorfra du har de oplysninger, du bruger i din fremstilling.
Derfor skal du lave kildehenvisninger med nøjagtig angivelse af forfatter, titel og sidetal. Du gør det ved hjælp af fodnoter, som man nemt kan indsætte, når man skriver i Word.
Ønsker du at tilføje supplerende kommentarer, som ikke lige passer ind i din fremstilling, kan du også bruge fodnoter.
7. Litteraturliste
Litteraturlisten indeholder samtlige titler, der har været brugt til opgaven. Litteraturlisten skal indeholde følgende oplysninger om hver eneste titel: Forfatterens efternavn og fornavn. Værkets titel og evt. undertitel. Udgivelsessted og udgivelsesår for værket.
Eksempelvis:
Brimnes, Niels, Indiens historie efter 1739, Systime, 2007
Hvis værket er en del af et andet værk, en artikel i et tidsskrift eller lignende, anføres dette ved at skrive "trykt i:.......", og det værk der så henvises til anføres på samme måde som de øvrige værker.







Ordliste startet i historie den 19/1-2012


Forbrødring: At man bliver venner igen

Bolsjevisme : Det er forløber for kommunisterne

Marxisme : Imod privat ejendomsret, individet ikke vigtigt, fællesskabet er det centrale

Kapitalisme: + Privat ejendomsret => Penge styrer

Imperialisme: Vil have mere jord. (Hvis et land vil have et Imperium så må de gå i krig for det) Magt lig jord!

Anneksion: at indlemme  (man tager det fra nogle andre) (opslugt)

Mytteri: Oprør blandt væbnede styrker