Religion: Kant og pligtetikken :-)

1.    Hvad betyder det, når Kant siger, at en handlings moralske værdi ikke ligger i virkningen?

·      Vi kender ikke resultatet af en handling.

·      Vi kender ikke virkningen af en handling.

·      En handling er moralsk/etisk god, vis der ligger en god handling/vilje bag.

2.    Hvad er en handlings moralske værdi så forbundet med iflg. Kant?

Find et konkret eksempel, der kan illustrere forskellen på de to (jf. spr. 1 og 2)

·      En handlings konkrete værdi er forbundet med at der er en god vilje bag.

Eks. ”kan vi dræbe Hitler? Nej siger Kant”

”Man skal handle sådan at ens handling kan blive en almengyldig lov (superpligten!) det kategoriske

imperativ -> ubetinget påbud”

3.    Hvad er ’moralloven’ iflg. Kant?

”Man skal handle sådan at ens handling kan blive en almengyldig lov (superpligten!) det kategoriske

imperativ -> ubetinget påbud”

4.    Hvilket fundament hviler denne ’lov’ på?

·      Vi er fornuftsmennesker!!!!!!

·      Pligten: at handle sådan at ens handling kan blive en almengyldig lov

·      Den etisk rigtige handling udført at pligt

5.    Hvad ligger der i, at Kant siger, at personer har absolut værdi?

·      et menneske må aldrig bruges som middel til at nå et mål

·      respekten for det enkelte menneske

6.    Diskuter hvilke ulemper Kants etik har

Man kan ikke gå ud fra at alle handler ud fra en god vilje

Problematisk: at man ikke ser på outputtet/på en konsekvent handling.

Problematisk at tale om hvad flertallet gerne vil (modsætning til Bentham)

Socialisme

a.      Ophav: Karl Marx (1818-1883) og Friedrich Engels (1820-1895)

         den industrielle revolution i 1800-tallet      - arbejdspladser inden for byerne

                                                                                           - rig/fattig

                                                                                           - voksende social skæl

                                                                                           - proces fra land til by

                                                                                            - klasse samfund

                                                                                           - dårlig bebyggelse + høj befolkning

b.      Menneskesyn: ethvert menneske er født lige og at dem med de største skulder skal bære den største vægt – yde efter evne, nyde efter behov, mennesket er svagt, mennesket er flokdyr

c.       Synet på frihed, lighed og solidaritet:       - frihed: frihed igennem solidaritet, tryghed,

                                                                                  - lighed: lige muligheder (uanset socialbaggrund)

                                                                                  - solidaritet: fælles ansvar for alles vel – vi løfter i blok

d.      Individets plads i samfundet: den personliges interesse bliver begrænset, for at opnå fordele for flertallet à fællesskab fremfor individet

e.      Syn på stat: Men staten har altid været et af socialdemokraternes vigtigste redskaber til at omfordele velstanden, staten justere uligheder i samfundet -> love, regulere markedet, blandings økonomi (socialdemokratisme), topskat (progressiv beskatning)

f.       Udvikling inden for ideologien: socialisterne ville have et flertal I parlamentet, for at der er flere der har magten

g.      Økonomisk syn: der skal betales skat, for at der kan være et bedre samfund

h.      Andet relevant om ideologien: sammenhold mellem mennesker som er ligestillet

i.       Nøglebegreber: klassekampen driver historien, fællesskab er et centralt element i socialisme

j.       Kommunisme: bind/omvæltning/vold/revolution -> elite: sætter gang i revolutionen, staten styrer alt, verdensrevolution!

         Rusland 1917: eliten -> toppen, kompromisløs, målet helligere midlet! 

         Cuba/Nordkorea

         Kina -> økonomiskreformer

k.      Reform socialisme (evolutionær): man bruger demokratiet til at forandre/reformere/kompromis  

         - 1950’erne og frem (velfærds udbygning)

         - Kanslergadeforliget 1933

Q & A Tyskland 1919-1925

1.     Hvem dannede regering efter krigen?

Den Socialdemokratiske regering under Friedrich Ebert, sammen med den militære ledelse. Primært for at holde kommunisterne fra magten.

2.     Hvad var situationen i mange af de tyske storbyer?

Uroligheder mellem højre og venstrefløjen. Nogle byer fik oprettet rådsrepublikker af kommunister som blev opløst og myrdet.

3.     Hvem kæmpede man primært mod? Og hvem var de inspireret af?

Primært imod kommunisterne som var inspireret af den russiske revolution.

4.     Hvilke store opgaver ventede regeringen?

Arbejdsløshed, den skræntende økonomi, Versailles fredens betingelser og dårlige sociale kår.

5.     Brug Paul von Hindenburgs vidneudsagn til at forklare/redegøre for ”dolkestødslegenden”?

Paul von Hindenburg blev indkaldt som vidne af undersøgelses kommissionen. I hans erklæring vedholdte han at krigen ikke var blevet tabt i felten, men at soldaterne var blevet faldet i ryggen af socialisterne på hjemmefronten. Derved underminerede han den nye socialistiske regerings grundlag.

6.     Den tyske økonomi var presset efter krigen, men hvad var det største økonomiske problem?

Den store krigsskade erstatning, som var blevet pålagt Tyskland i Versailles traktaten.

7.     Hvordan reagerede Frankrig på de manglende betalinger?

Frankrig og Belgien invaderede Ruhr-distriktet, hvilket yderligere forkrøblede Tysklands indtægter.

8.     Redegør for inflationen. Var inflationen kun negativ, eller kan man forestille sig nogle positive effekter?

På den positive side blev de forgældede gældfrie. De der havde opsparinger mistede dem derimod. De rige havde generelt meget gæld så de blev rigere, hvorimod de fattige havde mindre opsparinger som de mistede.

9.     Hvad gik Dawesplanen ud på?

Dawesplanen gik ud på at reducere ydelserne i krigsskade erstatningen fra tysk side, for på den måde at få den tyske økonomi på rette vej. Der blev derfor udstedt store lån fra USA til Tyskland.

Samtidigt blev de amerikanske lån til Tyskland, igen brugt til at købe amerikanske varer, (dollarens kredsløb).

Tyskland bliver da fuldstændigt afhængige af pengestrømmen fra USA, og da børsen på Wall Street krakker bliver lånene til Tyskland inddraget, hvilket var  dødstødet til den tyske økonomi.

10. Og hvorfor mon amerikanerne gik ind med massive lån?

For at stabilisere markedet, så USA havde aftagere til deres varer. (Dollarens kredsløb).

Tyskland 1918-1925

Tyskland 1918-1925

1916-1918 – Paul von Hindenburg er Tysklands leder

November 1918 – Militæret og den socialdemokratiske leder vedtager et hurtigt valg

1919

Januar

• - 19. Januar – gennemføres valget til den forfatningsgivende nationalforsamling.
• - Kommunisterne forsøger at indtage Berlin, men nedkæmpes af den socialdemokratiske regering, politistyrker, militæret og et højreorienteret frikorps
• Kommunistiske ledere bliver taget til fange og myrdede
• - I større byer bl.a. München opretter arbejdere og soldater rådsrepublikker efter sovjetisk forbillede – de går i opløsning i foråret 1919 efter blodige kampe

Juni – 28. juni, Versailles traktaten underskrives

Juli – Nationalforsamlingen vedtager en republikansk forfatning. Arbejdet foregår i

Weimar pga. uroligheder i Berlin, heraf Weimarrepublikken – under ledelse af

den socialdemokratiske Frederich Ebert

dolkestødslegenden – Paul von Hindenburg udtaler ”im feldt unbesiegt” og dermed er

dolkestødslegenden en realitet

1923

Januar – Frankrig og Belgien besætter Ruhrområdet i Tyskland, pga. manglende betaling

inflation – den tyske regering lod økonomien løbe løbsk. Opsparinger mistede deres værdi, og

alle blev gældfri. 1 dollar kostede 4,21 billioner tyske mark. (de rige bliver rigere,

og de fattige fattigere)

1924

Dawesplanen – Amerikanernes økonomiske redningsplan underskrives

• - Nedsætte tyskernes tilbagebetaling
• - Låne tyskerne penge, som primært blev brugt til at handle amerikanske vare
• - Amerikanerne skulle også kontrollere den økonomiske politik
• - Nationalbanken fik ny struktur
• - Jernbanen blev sat under udenlandsk ledelse

1920’erne

Forholdet mellem de Europæiske stormagter forbedres

1925

Locranotraktaten – Tyskland underskriver aftale om at respektere Frankrigs grænser

Voldgiftsoverenskomster – Tyskland indgår voldgiftsoverenskomster med Belgien, Frankrig,

Polen og Tjekkoslovakiet

1929

29. Oktober – Wall treet krakket som påvirker den globale økonomi

• - Stigende arbejdsløshed pga. Tysklands afhængighed af USA
• - Nazismen får større opbakning i Tyskland

Rurh-området

Et område i Tyskland som er rigt på kul. Det er en af de vigtigste faktorer i Tysk økonomi

Inflation

Pengene mister værdi.

Man mister tilliden til at pengene er det værd der står på dem.

De rige (dem som har kapital til at låne i banken) bliver rigere, fordi de kan betale deres gæld af.De fattige (dem som har opsparing i banken) da opsparingen fra den ene dag til den anden bliver intet værd.

Voldgift

En uafhængig part som kan afgøre en sag før det bliver en konflikt

Konservatisme

Konservatisme = bevare (organismen)

Ophav - Edmund Burk, efter 1789 (reaktion på den franske revolution)

• Som modreaktion til Liberalismen (individet)
• Ligger vægt på samfundet frem for individet
• Hieraki blev set som en positiv ordning - med ansvar for den lille
• Gud, konge, fædreland

Edmund Burk så på den franske revolution som en udvikling på bekostning af traditionerne

• Udviklingen må ikke ske på bekostning af traditioner
• Tradition giver identitet
• Tradition giver sikkerhed og struktur
• "forandre for at bevare"

Menneskesyn - Mennesket er svagt og har brug for regeler, struktur og pligt

- Mennesket er frit, uansvarlig og ulige

(modsat mener de liberale at mennesket er stærk og selvstændigt - vælger det gode af sig selv)

Værdier

• Familien - skal opdrage til at tage del i samfundet - organisme
• tage ansvar for hinanden - de unge skal forsørge de ældre
• Den store har ansvar for den lille i samfundet

Stat, erhverv, uddannelse

• Samfundet tager ansvar for samfundet, staten er kun lovgivende og vejledende
• selvbetalt uddannelse
• Erhvervet går i arv - nogle er født til en lederstilling, andre er født til en arbejdsstilling
• Staten må regulere markedet - synes ikke om markedets frie ukontrollerede løb
• det private skaber samfundet

Ordliste vi har snakket om til historie den 19/1-2012

Forbrødring: At man bliver venner igen
-Der har været et søskende agti forhold. Derefter bliver man venner igen

Bolsjevisme : Det er forløber for kommunisterne

Marxisme : - privat ejendomsret

Kapitalisme: + Privat ejendomsret => Penge styre

Imperialisme: Vil have mere jord. (Hvis et land til have et Imperier så må de går i krig for det)(evig krig)

Anneksion: at indlemme (man tager det fra nogle andre) (opslugt)

Mytteri: Oprør blandt væbnet styrker

Liste over sociale klasser, samt Lenins opfattelse af dem.

Liste over sociale klasser, samt Lenins opfattelse af dem.

Proletariatet og de fattigste dele af bondestanden: Den fattige arbejderklasse og den ikke jord ejende bondestand kunne sidestilles med hinanden. Ønsket var at magten skulle overdrages fra den provisoriske regering (Dumaen som i første fase repræsenterede borgerskabet)  til arbejderklassen i form af repræsentanter valgt af arbejderne, ”arbejderdeputerede”. Arbejderklassen var i stærkt overtal hos befolkningen, og tog magten den 8. November 1917.

Borgerskabet: Modsætningen til arbejderne. De intellektuelle som i første fase af revolutionen fik overdraget magten i Dumaen. Generelt var de tilhængere af liberalisme (individet) hvilket lå i strid med bolsjevikkernes ide om en ”kommunestat”. De var i mindretal hos befolkningen.

Soldater: Den militære magt som havde til opgave at beskytte revolutionen mod den hvide hær (den borgerlige hær der kæmper imod ”De Røde” – Bolsjevikkerne). Hæren var inddelt i officerskorpset og den menige soldat. Den menige soldat tilhørte proletariatet og officerskorpset tilhørte adelen. Altså måtte officererne rette sig ind efter proletariatet. Borgerkrigen mellem den røde og hvide hær udbryder januar 1918.

Adelen og godsejerne: Kapitalister som skulle overdrage deres ejendom til staten og derigennem til arbejderklassen. Mange af de adelige og godsejerne blev dræbt af bolsjevikkerne.