Det økonomiske liv under nazismen
1. Ud fra en overordnet betragtning, var nazisternes økonomiske politik så en succes eller fiasko? (Inddrag Tabel 12.)
- arbejdsløsheden faldt, med et stort fald fra ca. 8% ledighed til ca. 1,3% ledighed (tabel 12) blandt arbejdsstyrken. På overfladen skete der positive forandringer for den tyske befolkning, men under overfladen hang tingene ikke sammen - fiasko
2. Hvilke konkrete tiltag iværksatte man for at nedbringe arbejdsløsheden?
- en finansiel støtte til nystiftede ægteskaber, imod at kvinden trak sig tilbage fra arbejdsmarkedet (arbejdsstyrken mindskes)
- den resterende arbejdsstyrke + lidt mere, blev så vidt muligt ansat i rustningsidustrien
3. Hvad er det strukturelle/langvarige problem ved det?
- oprustningsindustrien kræver arbejdskraft og nogle må opgive deres virksomhed for at stille arbjedskraft til rådighed
- ingen eksport, og dermed ingen udefrakommende indkomst til at dække import udgifter til råvare m.m.
- ingen forhøjet skat til at betale udgifterne til f.eks. import at råvare. Derimod optages store kredit lån.
- Man har ikke reelt skabt nye arbejdspladser, man har bare mindsket arbejdsstyrken.
Økonomisk mirakel?
1. Dagens tekst sætter umiddelbart spørgsmålstegn ved, at det var et økonomisk mirakel, men hvorfor egentlig det? – Arbejdsløsheden blev praktisk taget udryddet, købekraften steg, antallet af strejker faldt til 0 under nazisterne, så gik det ikke fint?
- arbejdsløsheden faldt i kraft af at man fjernede en stor del af arbejdsstyrken og ansatte den anden del til oprustning af staten.
- Der var altså ikke nogen international handel som kunne tilføre økonomisk værdi til landet. man havde altså et internt økonomisk kredsløb.
- Af denne grund blev der heller ikke tilført penge til import af nødvendige vare.
- Udgifterne blev dækkede af kredit lån – og ikke af skatter.
- Man afskaffede fagforeningerne, som forhandlede problemer mellem virksomheder og arbejdere, altså var der ingen til at håndtere problemer eller arrangere strejker. Folk var altså ikke nødvendigvis mere tilfredse, eller havde færre problemer – der var bare ikke nogen til at gøre noget ved det
2. Hvilken effekt har de umiddelbare successer haft på den enkelte tysker?
- Den enkelte tysker oplever en økonomisk fremgang og stabilisering
- Der er stor opbakning til den nye regering, som har skabt et ”mirakel”
3. Hvis man ikke var gået i krig, hvordan ville økonomien i Tyskland så se ud på lang sigt?
- på lang sigt ville man sandsynligvis have nogle kreditorer som ville have deres penge igen – altså ikke flere lån til finansiering
- tilliden til den tyske valuta ville igen falde, da landet kun handler internt
- man ville ikke have råd til nødvendige råstoffer og fødevare importeret ude fra.
- arbejdsløsheden ville igen stige, da man ingen penge har til at betale arbejderne
- for at indgå den helt store krise ville man være nød til at hæve skatten betydeligt, og igen, arbejderen får ingen, eller næsten ingen, løn.
Kort sagt: Den Tyske økonomi ville med største sandsynlighed bryde sammen
Den åndelige mobilisering af tyskerne
1. Forklar hvad der menes med citatet: ”Vi var i 1914 gjort materielt våbenfør som intet andet folk. Hvad vi manglede, var den grundlæggende åndelige mobilisering i landet, der ligger til grund for den materielle oprustning. Vi har ikke tabt krigen, fordi vore kanoner svigtede, men fordi vore åndelige geværer ikke skød.”
- Den tyske befolkning havde ikke oplevet 1. verdenskrig krigen, da den er foregået uden for landets grænser
- Folket var ikke mentalt beredt på at ofre sig for de magthavendes krig
2. Hvordan griber man denne ”åndelige mobilisering” an?
- fremme national stolthed gennem undervisningen i skolerne
- fremme heroisme, disciplin og fædrelandskærlighed
- Bog brændinger af bøger med humanistiske eller pacifistiske synspunkter
Hitler-Jugend
1. Hvad var formålet med Hitler-Jugend?
- opdrage ungdommen
- gøre ungdommen beredt til at ofre sig for fædrelandet, folket og føreren
2. Hvorfor mon det appellerede til ungdommen?
- Ungdommen havde et ønske om at skabe et nyt Tyskland
- mange i det nazistiske parti var relativt unge (30’erne) og en stor del af lederne havde være ved fronten i 1. Verdenskrig – altså idealiserede man ”krigshelte” som kæmpede for at skabe et nyt og bedre Tyskland
3. På side 59 er der et kort rids af, hvad der blev pålagt specielt drengene i Hitler-Jugend. Hvad vil I sammenligne dette med?
- aldersmæssigt svare det til folkeskolen. Det sted vi, ud over hjemmet, modtager ny viden, danner en stor del af vores identitet, lærer om samfundets normer og regler.
- Nord Korea – den sidste rigtige totalitærstat
- Sparta
- militær uddannelse
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.