Religion - Kemp (kritik og ny etik)

Hvad er tekstens emner og problemstillinger?

Kemp kritisere både nytteetikken og pligtetikken i forhold til vores samfund i dag. Ideerne var progressive i forhold til det 19. århundrede, men der opstår problemer ved at overføre dem til vores demokratiserede velfærdssamfund.

Vi skal finde en ny grænse mellem pligtetikken og nytteetikken.

Afsnitsinddeling

• Linje 1-13 Præsentation af nytteetikken
• Linje 14-38 tredeling af nytteetikken (progressiv)
• Linje 39-61 nytteetik i det moderne samfund
• Linje 65-82 pligtetikkens begrænsninger
• Linje 82 – 103 Kemps egen etik

Hvorfor mener Kemp at nytteetikken var progressiv i samtiden?

• Fordi det 19. århundred var stærk præget af især kristne læresætninger, og regler man skulle følge blindt uden at stille spørgsmål ved deres rigtighed. Bentham sætter spørgsmålstegn ved dogmerne og mener at regler og normer skal dannes efter hvad der godt for de fleste lige nu, og ikke i et himmelsk evigt rige. Lykken skal være baseret på erfaringen i hverdagen.

• Bentham hæver lykken over bare at være en følelse, til at være konkrete handlinger, som er gode for hele samfundet. lykken gøres uafhængig af nydelse.

• I samtiden var det de rige og magtfulde som havde ”krav” på den overdrevne lykke. Bentham siger at lykken ikke skal være for de få, på bekostning af de mange - men for de mange, på bekostning af de få. (mest mulig lykke for flest muligt)

Bentham og nytteetikken bryder med samtidens samfundsstruktur og normer

Hvorfor kalder Kemp nytteetikken naiv?

Kemp mener at Benthams etik er naiv, fordi han mente man kunne beregne den gode handling ud fra positive og negative effekter i samfundet. Bentham var overbevist om at lykken kunne beregnes ved hjælp af formler ( en kompliceret for og imod liste)

Hvorfor han nytteetikken ikke bruges i dag?

• I vores velfærdssamfund ville det give problemer at Bentham ikke tager hensyn til de svage og minoritetsgrupperne. Vi har i dag f.eks. fået menneskerettigheder som beskytter den enkelte og den svage – og som modarbejder Benthans ideer og ”flertals diktatur”

• I Danmark har vi allerede fået ”mest mulig (materiel) lykke, til flest mulige” Derfor må vi have et nyt mål, for at fastholde en progressiv tilstand.

• Vi vil i dag ikke synes det er fair at ofre den enkelte for flertallets lykke

Hvad er problemstillingen med Kant, pligtetik og autonomibegrebet ?

• Ikke alle er fornuftsvæsner. Filosofien undtager børn, handicappede og demente ældre, som ikke længere er i stand til at være egen moralsk vogter. Dette kan især været problem i forhold til mentalt handicappede som ikke kan er i stand til at afgøre hvad der er det bedste for dem.

• Filosofien var progressiv i dens samtid, da den var en reaktion på et autoritært samfund hvor få havde meget magt over de mange. Det er ikke længere tilfældet i vores samfund i dag.

Hvad er løsningen ifølge Kemp?

• Det er ikke længere den enkelte der skal ofre sig for samfundets lykke, men det er samfundet som helhed der har til opgave at værne om den enkelte.

• Fornuftsvæsnet skal ikke kun være egen moralsk vogter, men skal også til en hvis grænse vogte over medborgernes moral og integritet.

• Den enkelte skal respekteres som et uerstatteligt individ, uanset hvor lidt eller meget selvbestemmelse man har eller er i stand til at have.

Oplæg til videre debat

Hvornår overtræder vi en grænse i forhold til f.eks. at tvangsindlægge, tvangsfjernelse eller anden form for tvang, i forhold til at beskytte den enkeltes uerstattelighed. Hvad kan vi tillade os?

De fleste kan være enige i at der er tilfælde hvor man er nødt til at bruge tvang, for at beskytte et anden menneske fra sig selv eller andre selv f.eks. når mennesker krænker andres integritet ved mord, overgreb eller lignende eller når et barn ønsker at gøre noget, som det ikke er i stand til at varetage konsekvenserne af. Men hvor går grænsen? hvornår er en beslutning rationel?