Samfundsfag

Valg til Folketinget

I folketinget er der 179 pladser, hvor af de 4 reserverede til Grønland og Færøerne, 2 til hver. Valgretsalderen i Danmark er 18 år, og har været det siden 1978. Før var valgretsalderen 25 år. I Danmark behøver man ikke være medlem af et parti for at stille op til folketinget. Der er 3 måder at stille op til folketinget på: 1) man kan stille op for et allerede eksisterende parti 2) man kan stille om som løsgænger 3) man kan oprette et nyt parti.


Når man taler om mandatfordeling, er der to måder at gøre det på. den første er flertalsvalg i enkeltmandskredse, hvor landet er delt op i mandatkredse. Her går den med flest stemmer videre til parlamentet. Den anden er forholdstalsvalg, hvor kandidaterne er opstillede på landsplan, og opnår mandat efter % stemmer.


I Danmark har vi en spærregrænse på 2%. Spærregrænsen betyder at man skal opnå mere end 2% af stemmerne, for at få et mandat i folketinget. Danmark har en lav spærregrænse, hvilket betyder at befolkningen er bredt repræsenteret. I bl.a. Tyskland har man en høj spærregrænse, for at undgå at ekstremistiske minoriteter får vind i sejlende, som det lykkedes for nazisterne.


Partierne kan opstille deres kandidater på to måder i Danmark. den første er listede kandidater, hvilket betyder at partiets kandidater er rangerede på kandidatlisten. Når man stemmer på partiet går stemmerne altså først til den øverst rangerede. Når nr. 1 har stemmer nok til at opnå mandat i folketinget, går stemmerne til den næste på listen osv. En kandidat kan altså godt opnå personlige stemmer nok til i teorien at opnå mandat i folketinget, men hvis en kandidat højere på listen ikke har fået nok, går stemmerne til den kandidat i stedet. Den anden er sidestillede kandidater, hvilket betyder kandidaterne på partiets kandidatliste er ligestillede. Får nr. 25 på listen altså stemmer nok til at opnå mandat i folketinget, kommer denne også ind. Der er en intern konkurrence i blandt partikandidaterne